Hope 1872 Nyord
13. nov. 1872 Hope[redigér | rediger kildetekst]
Hope af London |
-1872- |
4 mast |
Skabelon:Gps |
✝ 8 |
Den engelske jernbark Hope var på vej fra Fraserburgh i Skotland til Danzig lastet med sild i tønder, da den under stormfloden 13. november 1872 strandede eller landsattes i nordenden af Ulvshale Løb ved nordøsthjørnet af Nyord enge, hvorved den skal have været tæt på at påsejle paketten Castor.
Hele den 8 mand besætning omkom i forsøg på at komme i land i skibsbåden. Et af de inddrevne lig identificeredes ud fra en tatovering på venstre arm som den 24-årige Alexander Sim fra Fraserburgh.
Der bjærgedes over 2000 tønder sild, som skulle afsendes til bestemmelsesstedet.
Skibet skal senere være bjærget og sejlet af en skipper Friis, hvis hustru var fra Nyord.
Først år 1900 opsattes på Nyord kirkegård en mindesten over de 8 engelske sømænd, som omkom på Nyords enge i stormfloden. Den skal være opstillet på en fællesgrav over 5 personer og 5 andre lig, der fandtes noget senere blev begravet i en anden grav i nærheden. Ingen af begravelserne er noteret i kirkebogen. [1]
- Under Nyord: Barkskib „Hope“ af London - Berlingske Tidende 23. nov. 1872
- Lasten er mærkeligt nok Trælast i dem alle, naar undtages et eneste engelsk Jernbarkskib, som staaer fast i et lille Bøseskuds Afstand fra den saakaldte Bredeholm, der danner det nordøstligste Punkt paa Nyords Enge - Næstved Tidende 25. nov. 1872
- Paa Nyord er der i Følge „Møens Av.“ inddrevet et Lig - Folkets Avis 27. nov. 1872
- Paa Nyord er i de sidste Dage fundet flere Lig - Møns Folkeblad 27. nov. 1872
- Fra det paa Nyords østlige Side, udfor Ulvshale, uden levende Folks Medfølge indstrandede engelske Skib Hope er ilandbjærget og hertil indført over 2000 Tdr. Sild, hvilke dog efter Forlydende igjen skulle sendes bort - Dagbladet 27. januar 1873
- I disse Dage er der atter paa Nyords Sande inddrevet to Lig - Dagbladet 2. maj 1873
Nyere avis
- Afsløring af en Mindesten - Nationaltidende 18. april 1900