Castor 1896 Østgrønland

Spring til navigation Spring til søgning

otober 1896 Castor[redigér | rediger kildetekst]

Arendal-dampbarken Castor solgtes efter konkurs i 1893 til A/S Oceana i Sandefjord og deltog 1894 med kaptajn Morten Pedersen på hvalfanger C. A. Larsens første antarktiske ekspedition, som lededes fra dampbarken Jason/Stella Polare, med yderligere deltagelse af skibene Herta og Ørnen, hvorved bl.a. Foyn-kysten og Robertson-øen opdagedes og udforskedes.

Castor solgtes februar 1896 til Grønlandske Handel som afløser for skruebarken Hvidbjørnen, der året før var havareret i Sydgrønland og hvorfra en del af besætningen hyredes til den første tur fra København til Julianehåb og retur marts-maj 1896.

Næste tur afgik 21. august fra København, men isforholdene forhindrede anløb i Ammassalik og der fortsattes til Julianehåb med ankomst 27. september og afgang 7. oktober, hvorefter det sås ud for Nanortalik i Sydgrønland og derefter forsvandt med 20 mand besætning og 5 passagerer ombord, bl.a. kaptajn Claus B. Sartor, og passagerne Claus Ringsted og Agnes Rassow og 2 børn (hendes søn Knud var ikke med og blev senere skuespiller og teaterdirektør).

Først i sommeren 1897 fik man vished for, at skibet ikke var overvintret i Ammassalik og man antog derfor at det var skruet ned af isen. Rygtet sagde, at skibet var brændt. Der havde været brand i dets kulbunkers på vej op til Grønland. Det viste sig dog, at skibet kortvarigt havde lagt til i Ammassalik.

Person