Storebelt 1922 Hirtshals

Version fra 26. maj 2022, 15:17 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - ":Nørre Tornby Redningsstation| " to ":Nørre Tornby Redningsstation|")
Spring til navigation Spring til søgning

2. jan. 1922 Storebelt[redigér | rediger kildetekst]

DFDS-dampskibet Storebelt/Storebælt med kaptajn Ankersen var på vej fra Odense til Newcastle lastet med ca. 300 ton landbrugsprodukter, men efter passage af Hirtshals 1. januar 1922 kl. 17.30 og under hård kuling af vest mistedes skruen ved et hårdt smæld kl. 22.45, formodentlig ved kollision mod en hård genstand i vandet.

Den 2. januar kl. 1 sattes nødsejl og de 2 større ankre kastedes ca. kl. 2.50, men ½ time senere var begge kæder sprunget, så skibet kom i drift og heller ikke mindre ankre kunne holde, så kl. 11 drev det på land ud for Hirtshals Fyr.

Redningsbådene fra Tornby og Hirtshals gik ud og sidstnævnte bragte ved middagstid den 17 mand besætning i land.

Skibet bragtes 23. januar flot og til Frederikshavn, men efter tørdoksinspektion i marts erklæredes skibet som vrag og solgtes til et ophuggerfirma i Hamborg, som i oktober samme år meldte det ophugget.