Galathea 1863 Lønstrup
Version fra 8. maj 2022, 16:01 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "=== 26. marts 1863 Galathea === {{sk | navn=Galathea | hjem=Stettin | værft= | år=-1863 | m=3 | l=168 | w=List_of_shipwrecks_in_March_1863#27_March | liv=11 }} Den pom...")
26. marts 1863 Galathea[redigér | rediger kildetekst]
Galathea af Stettin |
-1863 |
168 læst 3 m. |
Skibsvrag |
♥ 11 |
Den pommerske bark Galathea med skipper C.H. Pust var på vej fra hjemstedet Stettin til Sunderland lastet med egetømmer, da den 26. marts 1863 tidligt om morgenen indstrandede ud for Lønstrup.
I lang tid lå skibet næsten på siden på mellemste revle, så mandskabet måtte holde sig i masterne.
Forgæves forsøgtes 12 raketskud, som ikke kunne nå, og først da skibet om eftermiddagen kastedes indenfor revlen lykkedes det redningsbåden i 3. forsøg at bjærge den 11 mand besætning, deriblandt en skibsdreng og skipperen i meget forkommen tilstand.
Der afholdtes strandauktion 5. maj over nyt egetømmer og 27. maj over bjærget inventar mm. Vraget solgtes 8. juni.
- Tidlig i Torsdags Morges indstrandede under stærk Storm Vest udfor Lønstrup et tremastet Barkskib „Galathea“, Kaptajn Pust, fra Stettin bestemt til Sunderland med en Ladning Egetræer - Jyllandsposten mandag d. 30. marts 1863
- Strandingsauction over nyt Egetømmer - Aalborg Stiftstidende 21. april 1863
- Strandingsauction - Aalborg Stiftstidende 21. maj 1863
- Vraget af den udfor Lønstrup indstrandede Bark „Galathea“ blev den 8de ds., tillige med de endnu i Samme værende Egetræer, solgt til Handelsmand A. R. Segelcke af Lønstrup for 451 Rd. - Aalborg Stiftstidende 17. juni 1863