Kanonbådskrigen 1807-1814
Britiske forlis under Kanonbådskrigen 1807-1814[redigér | rediger kildetekst]
1811 Bodø[redigér | rediger kildetekst]
| Bodø |
| Vragguiden |
| Wrecksite |
| 57°44.444'N 10°40.32'Ø |
| ✝ 16 ♥ 94 |
Et engelsk kaperbrig (visknok kun i nyere tid) kaldet Bodø strandede i 1811 ca. 500 meter øst for Skagens Gren, hvor den blev stukket i brand. Der var 94 overlevende, hvorimod 16 omkom, heraf 3 kvinder.
I 1954 bjergede Sigurd Damgaard nogle kanoner og en russisk mønt fra skibet. På Bangsbo Museum er udstillet bl.a. et anker fra skibet og på Tøjhusmuseet er udstillet en kanon.
Britiske tab under Kanonbådskrigen[redigér | rediger kildetekst]
Britiske tab og tilbageerobringer.
- HMS Grinder erobret 13. april 1810 ved Anholt og omdøbt Prise № 5 - tilbageerobret 5. juli 1811 ved øen Hjelm
- de 2 armerede og lejede cuttere Swan og Hero ankrede 24. april 1811 ud for Kungholm, men blev om natten kl. 3 angrebet af 3 dansk-norske kanonbåde, som resulterede i, at Swan sank ud for Uddevalla
- HMS Alban erobret 12. september 1810 ved Læsø og tilbageerobret 11. maj 1811 ved Shetlandsøerne
Dansk-norske tab under Kanonbådskrigen[redigér | rediger kildetekst]
- fregat Æolus taget som prise af briterne 19. august 1807 før Københavns bombardement i september 1807.
Kanonbåde[redigér | rediger kildetekst]
25-26 kanonbåde:
- Stubbekjøbing ødelagdes 26. august 1807 af en mortér affyret fra land i Svanemølle Bugt
- 1787 Stege – HMS Warning 2 kanoner [1] [2]
18 lignende kanonbåde mistedes i oktoberstormen 1807 i Kattegat:
- 1786 Aalborg [3] [4]
- 1786 Arendal [5]
- Assens
- 1787 Christiansund [6] [7]
- 1787 Flensborg [8] [9]
- Frederiksund [10]
- 1805 Helsingør [11] [12]
- Kallundborg [13]
- 1786 Langesund [14] [15]
- 1787 Nakskov [16] [17]
- Middelfart [18]
- 1786 Odense [19] [20]
- Roskilde [21] [22]
- Rødbye
- 1806 Saltholmen [23] [24]
- 1792 Staværn [25] [26]
- Svendborg
- 1786 Wiborg [27] [28]
6 lignende kanonbåde bjærgede efter oktoberstormen i Kattegat og kom igen i flådens tjeneste:
- Faaborg
- 1807 Holbek, strandet ved Norges kyst og indlemmet i den norske flotille [29]
- Kjerteminde
- 1806 Nestved, strandet ved Norges kyst og repareret i Norge, udgået 1814. [30] [31]
- Nysted, strandet ved Norges kyst, bjærget samme år [32]
- 1787 Nykjøbing [33] [34]
11. aug. 1808 Fama og Søormen[redigér | rediger kildetekst]
Erobret af briterne efter kamp i Nyborg.
1809 Diana[redigér | rediger kildetekst]
Orlogsfragatten Diana beslaglagdes 1809 i Cartagena og sejlede derefter under spansk flag til Sydamerika. [35] [36]
6. juli 1812 Najaden[redigér | rediger kildetekst]
| Slaget ved Lyngør |
| Najaden |
| Hohlenberg, Nyholm |
| 1811-1812 (1) |
| Naval History |
| Sort Registrant |
| Three Decks |
| 58.6331°N 9.127°Ø♒︎ |
| ✝ 133 ♥ 182 |
Den på Nyholm nybyggede fregat Najaden under ledelse af kaptajn H. P. Holm, samt briggene Kiel, Lolland og Samsø lå ankrede i Hagefjorden mellem Borøya og Sandøya ud for Tvedestrand sydvest for Oslo, da de 6. juli 1812 overraskedes af Royal Navy-linjeskibet HMS Dictator med 64-kanoner og 3 brigge.
Imens de dansk-norske skibe flygtede nordøstpå indenskærs til Lyngørsundet mellem Lyngør og Holmen udkæmpede kanonbåde fra Arendals kystforsvar træfningen ved Buskjærstenen syd for Borøya med en grundstødt britisk brig og dens hjælper, indtil de kom fri.
HMS Dictator og briggen Calypso sejlede ind til Holmen i Store Svalsund, hvor Dictator ved hjælp af ankeret havde held til at lægge sig på tværs kun 40 meter fra Najaden, hvorefter slaget ved Lyngør gik igang kl. 21.30. Najaden ramtes hårdt i agterenden og der opstod brand, som kl. 22.10 nåede krudtmagasinet og fik skibet til at eksplodere. Af mandskabet på 315 dræbtes 133 og 102 såredes, kaptajn Holm var blandt de overlevende.
Briggene Kiel og Lolland strøg flaget kl. 21.47 og kapredes af briterne, mens det lykkedes briggen Samsøe at flygte østpå. Kl. 1 om natten gik 5 kanonbåde fra Arendal og Risørs kystforsvar samlet til angreb ved Lyngør og generobrede de 2 kaprede dansk-norske brigge.
Kaptajn Hans Peter Holm fik allerede 26. oktober 1812 en trist skæbne, da han under en inspektionstur i Langesundsfjorden omkring 50 længere nordøstpå kæntrede med en jolle og druknede.