Skib 1844 Nymindegab

Spring til navigation Spring til søgning

7. nov. 1847 ...bet[redigér | rediger kildetekst]

Fortællingen om et bemærkelsesværdigt skibsforlis nord for Nymindegab den 7. november 1847, synes at være lidt af en skrøne, som vanskeligt har kunnet eftervises i virkelighedens verden. Ifølge beretningen skal skibet have været tysk eller fra Amsterdam og på et ilanddrevet stykke vrag skal have kunnet tydes bogstaverne ...bet og ...dom, hvilket kan betyde Elisabeth og Usedom.

Syd for Nymindegab i Hennegårds strandlen fandt strandfoged Rauhe blandt alskens ituslåede skibsdele ligene af en sømand og en kvinde, antagelig kaptajnen og hans hustru fra et strandet skib, som begravedes i sognet.

Nord for Nymindegab i Gl. Bjerregårds strandlen fandt strandfoged Jens Sørensen liget af en ca. 20-årig kvinde, som bragtes til Sønder Bork, hvor pastor Jens L. Bøggild skal have ladet hende kristelig begrave i det sydvestlige hjørne af kirkegården. På stedet fandtes en del år senere et mindesmærke med glasmosaik og teksten: 'Marie Bork. Strandet Kaptajn Borks Datter. Liget ilanddrevet ud for Bjerregård i August 1847'. Hverken pigens eller hendes formodede forældres begravelse er indskrevet i kirkebøgerne.

Hertil knytter sig beretningen om pastor Bøggilds store langhårede hund, som var eneste overlevende fra skibsforliset. Den kaldtes i starten Fontus, men skal af en tysk dragon, som dukkede op i sommeren 1849 for at opsøge sin kærestes grav, være identificeret ved navn Roland. Hunden fulgte formentlig med til Lintrup præstegård, hvortil pastor Bøggild flyttede i 1850.

Ifølge en senere funden avisartikel skal forliset være sket i starten af august 1844 og liget af pigebarnet, som var 10-12 år, fandtes ved det gamle toldbodhus ved Nymindegab. Syd for gabet fandtes et voksensent fruentimmer med et spædbarn. Finderen skipper P.C. Petersen fik øvrighedens tilladelse til at begrave pigen i en kiste på Sønder Bork kirkegård, hvilket dog ikke er noteret i kirkebogen.