Cathrine Kirstine Marie 1835 Oksenbøl

Version fra 14. apr. 2022, 14:51 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "=== 20. nov. 1835 Cathrine Kirstine Marie === {{sk | navn=Cathrine Kirstine Marie | hjem=Fanø | værft= | år=-1835 | m=1 | l=10 | liv= }} Yachten Cathrine Kirstine...")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

20. nov. 1835 Cathrine Kirstine Marie[redigér | rediger kildetekst]

Yachten Cathrine Kirstine Marie med skipper Gregers Sønnichsen fra Fanø havde i Struer og Nykøbing Mors indtaget ladning af 718 fjerdinger smør, 3 baller uld, nogle skind og uldstrømper bestemt for Altona, men i tyk luft, slud og snefog den 20. november 1835 om eftermiddagen stødte den på en sten ud for Oksenbøl strandgård tæt ved ladepladsen i Krik, hvorved den fik hul i skroget, fyldtes med vand og sank.

Ca. ⅓ af ladningen blev bjærget.

Auktion over den bjærgede mere eller mindre havarerede ladning af 700 fjerdinger smør, 4 baller uld, 3 fustager voks, 1 pakke fåreskind og 1 pakke uldstrømper berammedes til 15. december og 8. januar, men blev begge gange udsat.