Helsingør-skib 1770 Skagen
Version fra 12. apr. 2022, 15:23 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "ategori:Skagen| " to "ategori:Skagen|")
21. april 1770 Skagen[redigér | rediger kildetekst]
? af Helsingør |
-1770 |
Sundtold |
✝ 6 ♥ 6 |
Skipper Simon Torkelsen/Terkelsen fra Helsingør betalte 19. april 1770 sundtold for 84 læst rug og 5 læst hvede på vej fra Danzig til Amsterdam, men indstrandede 21. april 1 mil fra Skagen på Skagens sydside.
Skibet blev straks belemret af søen, så folkene måtte skjule sig i masten og ingen kunne bjærge dem.
Næste morgen tidlig vovede med livsfare nogle mænd sig ud i en båd for at arbejde sig til skibet, hvor de da bjærgede skipperen, styrmanden, en matros og 3 passagerer, men erfarede tillige at 4 matroser, en dreng og en passager var døde om natte af kulde og frost.
Skibet var ganske skilt fra hinanden, så intet af ladningen ville blive bjærget.
- Efter indløben Beretning er end videre i samme Storm forliist paa Skagen Skipper Simon Terkelsen her af Byen kommende fra Kønigsberg ladet med Korn-Vahre til Amsterdam destineret, ... - Kiøbenhavns Efterretninger 2. maj 1770
- Ligeledes er og den 21. næst efter paa søndre Side en Miil fra Schagen indstrandet Simon Torckelsen fra Helsinggøer, kommen fra Danzig med Rug og Hvede, og destineret til Amsterdam - Jydske Efterretninger 4. maj 1770
- Skipper S. Torkelsen fra Helsingøer ligeledes den 21 April strandet - Kiøbenhavns Efterretninger 8. maj 1770