Varde-strandinger

Spring til navigation Spring til søgning

Strandinger i Varde-Hjerting tolddistrikt[redigér | rediger kildetekst]

Strandinger ikke-nærmere specificeret sted.

10. sep. 1779 Elbartha & Beatha[redigér | rediger kildetekst]

Den hollandske fløjte Elbartha & Beatha med skipper Broer Jacobs betalte 23. august 1779 sundtold på vej fra Riga til Amsterdam lastet med 33 skippund blår, 2237 bjælker, 20 skok staver og 2650 sparrer, men strandede 10. september et sted i Varde-Hjerting tolddistrikt.

I toldregistret står at skipperen var fra 'der Schelling', der kan forstås som den vestfrisiske ø Terschelling, men han er registreret mange gange både før og efter med forskellige opholdssteder, dog mest Amsterdam, hvilket stemmer med han ved strandingen skal have været fra Schillingwanda, der kan forstås som Schellingwoude ved Amsterdam.

1783 Børsmose[redigér | rediger kildetekst]

Et vragskib lastet med tømmer og planker, men uden folk, strandede i 1783 ved Børsmose.

Desuden strandede samme år skipper Christian Tetterow fra Swinemünde, vistnok efter han 23. august 1783 havde betalt sundtold for 48 skok klapholt, 180 skok staver og 441 skok lærred på vej fra Darłowo/Rügenwalde i Bagpommern til Amsterdam. Af ladningen bjærgedes godt 138 skok staver til forskellige størrelser tønder.

12. juni 1784 Seraphim[redigér | rediger kildetekst]

Den engelske brig Seraphim indstrandede og søndersloges 12. juni 1784.

Der bjærgedes 746 silkeklude og ét anker rødvin, som udførtes til Hamborg 9. oktober samme år.

Desuden bjærgedes en sælskinds kuffert med 2 par hvide bomuldsstrømper og 10 firkantede flasker i etui, som overdroges til strandforpagter Øllgaard i Varde, der ville sælge det på auktion til de druknede og strandede søfolks bedste.

Skibet er ikke fundet i Lloyd's Register.

Noter[redigér | rediger kildetekst]