Carl-Ernst Hanne

Version fra 12. aug. 2021, 16:12 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (1 version importeret)
Spring til navigation Spring til søgning

Carl-Ernst Hanne (3. juni 1881 Hamborg – 9. september 1913 Nordsøen) var en kaptajnløjtnant og den kejserlige tyske Reichsmarines første kommandant, som forulykkede med luftskib L 1 i regn- og stormvejr nord for Helgoland. Han var søn af pastor Hanne i Hamborg-Eppendorf og på ulykkestidspunktet nyforlovet.

10. april 1901 trådte han ind i den Kaiserliche Marine, 29. sep. 1904 blev han Leutnant zur See, 1906 Oberleutnant og i 1908 tilhørte han værftsdivisionens stab i Kiel. 1909-1910 gjorde han tjeneste på kanonbåden SMS Jaguar og overgik derefter til 1. Matrosendivisions stab. Han udnævntes 14. oktober 1911 til Kapitänleutnant og kaldtes derefter til Reichsmarineamt

Luftskipper[redigér | rediger kildetekst]

Kapitänleutnant Hanne modtog formentlig undervisning ombord på LZ 13 Hansa for dernæst fra 17. oktober 1912 at blive kommandant på marinens første luftskib L 1, som stationeredes i Johannisthal ved Berlin og Fuhlsbüttel ved Hamborg.

Den 9. september 1913 lidt før kl. 19 styrtede L 1 ned 20 sømil nordvest for Helgoland, hvilket i den et par dage senere publicerede amtlige redegørelse tilskrives uforudset sammentræf af helt usædvanlige ugunstige vejrforhold. Påvirket af kraftig regn og bøer mistede luftskibet sin bæreevne og ramte vandet med stor fart, således det knækkede over og førergondolen stod under vand.

Liget af Carl-Ernst Hanne bjergedes en af de nærmest efterfølgende dage og han blev begravet på den ældste del af den store Ohlsdorf-hovedkirkegård øst for Fuhlsbüttel, hvor der rejstes en mindesten med bronze-relief, som viser luftskibet ved Helgoland. [1] Hans navn og 3 af de andre omkomne officerer mindes også på en marmor-tavle opsat af Marinestation Ostsee i Kiels gamle garnisionskirke Pauluskirken. [2]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

Skabelon:Marine-Luftschiff-Abteilung