Zeppelin L 19 Sydlige Nordsø 2. feb. 1916

Spring til navigation Spring til søgning
L 18     ←     Luftskib L 19 (LZ 54)     →     L 20
Type Zeppelin P-klasse
ProducentLuftschiffbau Zeppelin i Friedrichshafen
1. flyvning 19. november 1915
Ejer Reichsmarineamt (Kaiserliche Marine)
Lufthavn 22. november 1915 Dresden
29. januar 1916 Tønder
Flyvninger 13, deraf 1 bombeangreb
Angreb 31. jan.-1. feb. 1916 English Midlands
Hændelse Motorproblemer allerede i Dresden
Ødelagt 2. februar 1916 på Nordsøen
Skæbne Nødlandet på Nordsøen og efterladt
hjælpeløs af trawleren King Stephen
Årsag Motorproblemer og punkteret af geværskud
fra kystvagt på den hollandske ø Ameland
Omkomne 16 druknede
Periode 22. nov. 1915 - 2. feb. 1916
Tur 4 - 13 †
Kommand. Odo Löwe
1. officer Erwin Braunhof
Styrmand Bruno Rödmann
Maskinme. Wilhelm Köppen
Højderor Johannes Dreyer
Kurt Kröner
Ror Artur Rinken
Maskinist Georg Baumann [1]
Hans Constabel
Arnold Flade
Wilhelm Kähler
Otto Kruse
Reuters
Heinrich Specht [2]
Telegrafist Otto Uhle
Sejlmager Andreas Busch

Marineluftskib L 19 (LZ 54) blev bygget i 1915 af Luftschiffbau Zeppelin i Friedrichshafen som et luftskib i zeppelin P-klassen. Det var i 9 uger stationeret i Dresden og skulle fra 29. januar 1916 stationeres i Tønder, men allerede 31. januar afgik det mod English Midlands på dets første bombetogt og vendte aldrig tilbage.

Togtet endte tragisk på Nordsøen, hvor hele besætningen på 16 mand druknede den 2. februar, efter at være blevet forladt af den engelske trawler King Stephen, som var kommet dem til undsætning. Hændelsen vakte stor forargelse verden over.

Marineluftskib L 19

Bombetogtet i England[redigér | rediger kildetekst]

Mandag den 31. januar 1916 modtog 9 af den Kaiserliche Marines luftskibskommandanter befaling om at indlede et natligt bombetogt mod mål i det centrale og sydlige England, heriblandt Liverpool, hvis muligt. På luftskibsbasen i Tønder klargjordes luftskib L 19 med en bombelast på 1.600 kg under kommando af kaptajnløjtnant Odo Löwe og L 20 under kommando af Franz Stabbert. De lettede lige over middag samme dag udi Nordsø-tågen mod sydvest for at tilslutte sig de øvrige zeppelinere i togtet L 11, L 13, L 14, L 15, L 16, L 17 og L 21 under ledelse af luftskibsflådens chef fregatkaptajn Peter Strasser, som personligt deltog ombord på luftskib L 11. Flere af disse var stationeret på luftskibsbasen i Nordholz ved Cuxhaven. [3]

Som det sidste af luftskibene krydsede L 19 kysten nær Sheringham i Norfolk kl. 19.20 i regn og sne og fortsatte vestpå og nåede kl. 22.45 Burton-upon-Trent i East Midlands, hvor det som det 3. luftskib den nat kastede bomber over byen.

Derefter fortsatte L 19 mod sydvest til West Midlands, for med de resterende bomber at angribe industrianlæg omkring Birmingham. Omkring midnat bombedes nær West Bromwich byerne Wednesbury, Dudley, Tipton og Walsall (bydelene Pleck og Birchills). En pub i Tipton ødelagdes kl. 0.20, og eksisterer endnu som Bush Inn på 127 Park Lane West. En stald i Pleck ramtes og medførte døden for en hest, 4 grise og omkring 100 høns.

Omkring 4 timer tidligere havde L 21 forårsaget mange dødsfald i Wednesbury og Walsall, men L 19 tilskrives ingen menneskers død. I England rapporteredes i alt 61 mennesker dræbte og 101 sårede.

Havariet i Nordsøen[redigér | rediger kildetekst]

Formodentlig på grund af motorproblemer og deraf følgende radioproblemer ombord på L 19 bad kommandant Löwe først kl. 3.53 om en triangulær radiopejling fra pejlestationerne i Nordholz og Brugge og kunne meddeles en position mellem King's Lynn og Norwich. Efter 10 timers flyvning over England krydsede L 19 kl. 5.25 Norfolks kyst og kl. 5.37 meddelte kommandanten sin angrebsberetning.

Kl. 14.00 var togtets andre luftskibe alle hjemme i hallerne på deres baser, bortset fra L 19, hvorfor man fordrede hjælp ved højsøflåden.

Kl. 16.20 nåede en melding basen i Nordholz: "Radiotelegrafi-anlæget var uklar, til tider 3 motorer uklare, position omkring Borkum, vind ugunstig. L19". En pejling viste imidlertid ikke en position ved den tysk-østfrisiske ø Borkum, men ca. 25 sømil nord for den hollandske ø Ameland. Pejlingen tilbagemeldtes til L 19 og en påbegyndt torpedobåds-eftersøgning aflystes, men da man ikke hørte mere nyt genoptoges den ved midnat.

Dagen efter kunne man i den hollandske avis Leeuwarder Courant læse, at kystvagten på Ameland eftermiddagen inden i tågen havde observeret et luftskib, der fløj meget lavt lige over vagtposten, højst sandsynlig en zeppeliner ude af kurs, som var mindre end 100 meter væk, da kystvagten affyrede mere end 60 skud og uden tvivl ramte mere end én gang. Luftskibet forsvandt i nordøstlig retning. [a 1] [4]

Flådekommandoens eftersøgning var resultatløs, bortset fra at man om morgenen den 2. februar fandt man en fyldt benzintank fra L 19 i vandet 12 sømil nord for Borkum, hvilket man formodede måtte være smidt i vandet i desperation for at vinde højde.

Den 3. februar opfangede den tyske hærs radiostation i Lille en melding om, at en engelsk trawler havde set vraget af L 19 drivende på havet 110 sømil øst for Flamborough Head med mange overlevende. Tilsyneladende var L 19 efter beskydningen havareret på Nordsøen og drevet mod nordvest af den friske vind.

Et par dage senere rapporterede engelske aviser, at kaptajnen på trawleren "King Stephen" fra Grimsby, William Martin, havde talt med overlevende, der formåede at redde sig op på toppen af luftskibets forende. Men han havde nægtet at tage dem ombord på sit skib, fordi han frygtede at blive overmandet og ved daggry den 2. februar 1916 forlod han havaristedet. [a 2] [a 3] [a 4]

King Stephen og L 19's møde på Nordsøen, publiceret 10. feb. 1916 i magasinet Flight. [a 5]

Timer senere druknede den tyske besætning, da ​​luftskibet sank i det iskolde vand. [5]

Flaskeposterne[redigér | rediger kildetekst]

Historien om de havarerede tyske zeppelinfolks møde med den britiske trawler nåede hurtigt ud til offentligheden, både i Tyskland og England, og forargelsen kendte ingen grænser. Debatten og spekulationerne i de to krigsførende lande fortsatte efter fundet af 2 flaskeposter. Den første flaskepost gemt i en termokande fiskedes 22. februar op af det svenske sejlskib Stella og sendtes via havnen i Smögen til Tyskland. Den skibbrudne besætning satte navn på den britiske trawler, King Stephen af Grimsby, og forliset beskrevedes. [a 6] [a 7] Nogle svenske fiskere fandt vistnok i august 1916 ved Marstrand en flaskepost med kommandant Löwes rapport til sin overordnede. [a 8] [6]

Overmaskinmat Georg Baumanns ilanddrevne lig blev 21. juni 1916 fundet på Tranum Strand i Jammerbugten og blev begravet i Tranum. [7] [1] Han skrev et brev til sin kone Grete og lagde det i sin termokande, der blev fisket op af et svensk skib, vistnok i august 1916.

Overmaskinmat Heinrich Spechts lig fandtes 23. juli 1916 opskyllet ud for Sønderho Havn og blev begravet der. [2]

King Stephen[redigér | rediger kildetekst]

Først ved hjemkomsten til Humber-fjorden ved Grimsby om morgenen den 3. februar varskoede fiskerskibet de britiske myndigheder, men opgav forkert position. Senere efterforskning har vist, at dampskibet havde fisket på forbudt hollandsk område i Nordsøen, den såkaldte Cleaverbanke, da matrosen George Denny som den første på skibet opdagede et nødsignal fra zeppelineren. [8]

Allerede i 3. februar udgaven af Hull Daily Mail, rapporteredes om 'A Grimsby Skipper’s Adventure', som blev en sensationel forsidenyhed overalt i Storbritannien dagen efter.

King Stephen kom aldrig ud at fiske igen, da den blev overtaget af den engelske flåde og udrustet som et såkaldt Q-skib med en 3-punds Hotchkiss maskingevær. Skibet blev 25. april 1916 sænket af den store tyske torpedobåd SMS G41 efter besætningen var opbragt. Den tilfangetagne kaptajn Tom Phillips blev stillet til ansvar for krigsforbrydelser, men sigtelserne frafaldtes, da man fandt ud af han ikke var identisk med fiskeskipperen, hvorefter besætningen behandledes som almindelige krigsfanger. [9] [10]

Kunstneriske gengivelser af mødet mellem zeppelineren og fiskerskibet udgaves bl.a. i Storbritannien og Frankrig som postkort [11] og i Tyskland som en satirisk erindringsmedalje i bronze med følgende tekst på bagsiden: [12]

Fluch den Briten zur Zee ˑ Fluch eurem schlechten Gewissen - Hilfesuchende Schiffbrüchige haben untergehen müssen - 2.2.1916

Der hvilede efter sigende en forbandelse over skibet King Stephen og den 45-årige kaptajn William Martin, som havde 6 børn og led af hjerteproblemer og hallucinationer. Han døde 24. februar 1917 uden at have været ude at sejle igen. [13]

I 2005 [14] og 2014 har BBC lavet dokumentarudsendelser om ulykken. I den nyeste af udsendelserne er et oldebarn til William Martin omdrejningspunkt om den tragiske hændelse. [15] [16] [17]

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

[redigér | rediger kildetekst]