Alexander Trenk

Version fra 7. aug. 2015, 19:51 af Ribewiki>Hp Ribewiki>Hp
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning
Kapitänleutnant Alexander Trenk

Alexander Trenk (1885 – 17. oktober 1913 Johannisthal ved Berlin) var en tysk kaptajnløjtnant, som var torpedobådskommandant og under uddannelse som luftskibskommandant, da han omkom ved luftskib L 2's eksplosion og styrt, nær hans hjem.

Karriere[redigér | rediger kildetekst]

Trenk var søn af en regeringsembedsmand i Berlin og indtrådte 2. april 1900 i den tyske Kaiserliche Marine. Med rang af kaptajnløjtnant var han kommandant på en torpedobåd fra den 1. torpedodivision, men tilknyttedes under korvetkaptajn Metzing luftskipperafdelingen. Han tilhørte luftskib L 1's besætning, men deltog ikke på rekognosceringsøvelsen 9. september 1913, hvor L 1 styrtede i Nordsøen ved Helgoland og de fleste ombordværende omkom.

Kaptajnløjtnant Trenk var udset til efter endt uddannelse på luftskib L 2, at overtage kommandoen på marineluftskipperafdelingens nyeste luftfartøj (L 3), men skæbnen ville det anderledes. [1]

L 2's eksplosion i Johannisthal[redigér | rediger kildetekst]

Den 17. oktober 1913 deltog kaptajnløjtnant Trenk på en prøvetur med luftskib L 2 og befandt sig sammen med de øvrige officerer i førergondolen, da luftskibet kort efter starten i Johannisthal, pludselig eksploderede og styrtede mod jorden fra 200-300 meters højde. [2]

Alexander Trenk blev 28 år gammel og boede i Johannisthal. En bror, som var regeringsbygmester, fik ved eksplosionen bange anelser og henvendte sig til Reichsmarineamtet, hvor han samme formiddag erfarede broderens død. Lidt senere stod moderen hovedrystende ved hans båre. [3]

Den 21. okt. afholdtes en mindehøjtidelighed for ofrene fra luftskibs-katastrofen, hvor 23 kister opstilledes i den evangeliske garnisionskirke i Kreuzberg. [4] Begravelsen fandt efterfølgende sted på garnisionskirkegården Columbiadamm, hvor der rejstes en mindestøtte med Kapitänleutnant Trenk og de øvrige ofres navne. [5]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

Skabelon:Marine-Luftschiff-Abteilung