Haderslev Amt
Amtmænd[redigér | rediger kildetekst]
Amtet opstod 1662 fra det gamle Haderslevhus Amt (Haderslev Len eller Hansborg Len) og deltes 1784 i Haderslev Vesteramt og Haderslev Østeramt, der dog allerede samme år fik fælles amtmand, 1789-1791 igen hver deres amtmand og derefter igen fælles.
1670 Conrad Ditlevsen Reventlow (1644-1708)[redigér | rediger kildetekst]
Søn af kansler Ditlev Henningsen Reventlow, som også var amtmand til Haderslevhus Amt. [1] [2] [3]
Gift 1667 med Anne Margrethe Gabel (1651-1678), datter af Christoffer Gabel, der var statholder i København og lensmand for Færøerne. Som enkemand gift 1681 med Sophie Amalie von Hahn (1664-1722), datter af Vincens Joachim von Hahn til Seekamp. Levede også sammen med sin 2. hustrus kammerpige Anne Cathrine Hagensen (1659-1691), datter af borgmester Carsten Hågensen i Åbenrå.
Blev 1668 tysk kansler. Deltog i forhandlingerne 1667-1673 om erhvervelsen af grevskaberne Oldenborg og Delmenhorst. Deltog i den Skånske Krig 1675-1679 med eget dragonregiment.
Arvede Futterkamp ved Lütjenburg i Østholsten efter faderen, men solgte den 1672. Havde 1675-1684 Segeberger Kalkberg efter svigerfaderen Gabel. Overtog Sandbjerg Gods, som 1681 erigeredes til grevskabet Reventlow. Med sin anden hustru fik han Seekamp. Overtog desuden bl.a. Frisenvold ved Gudenåen, Kalø og Clausholm, hvor han byggede den nuværende hovedfløj.
Var 1684-1689 amtmand til Gottorp Amt, 1692 storkansler.
Død på Clausholm og bisat i Slesvig Domkirke.
- Christian Ditlev Reventlow
- Anna Sophie Reventlow (1693-1743), g. med Frederik 4.
1685 Christian Ditlev Reventlow (1671-1738)[redigér | rediger kildetekst]
Trolovet med Anna Christiane Gyldenløve (1676-1689), uægte datter af Christian 5. og Sophie Amalie Moth. [4] [5] [6]
Gift 1700 med enken Benedicte Margrethe Brockdorff (1678-1739) efter Jørgen Skeel (1656-1695) til bl.a. Gammel Estrup på Djursland og Krenkerup på Lolland. Hun var datter af den svenske oberst Cai Bertram Brockdorff til bl.a. Bothkamp og Kletkamp ved Pløn.
Blev 1694 oberst og chef for det holstenske dragonregiment og 1697 for livregimentet til hest, men tjente samtidig den tyske kejser i Wien. Deltog 1701-1707 som dansk udsending i den spanske Arvefølgekrig.
Overtog Krenkerup, Lungholm, Pederstrup, Tølløse og Christianssæde på Lolland, og desuden 1708 grevskabet Reventlow (Sandbjerg ved Sundeved), 1722 Brahetrolleborg på Fyn og 1731 Frisenvold ved Randers. Var baron og lensgreve.
Var 1713-1732 overpræsident i Altona og genopbyggede den af Magnus Stenbock afbrændte by, men måtte fratræde efter at være kommet i unåde hos den ny kong Christian 6. og efter en proces om fattigstiftelsen i byen.
Død på Tølløse og begravet i Radsted Kirke ved Krenkerup.
- Conrad Detlef Reventlow
- Christine Ermegaard Reventlow, g. 1730 med hertug Frederik Karl af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Pløn
1725 Conrad Detlef Reventlow (1704-1750)[redigér | rediger kildetekst]
Født i Frankfurt am Main. Gift 1731 med prinsesse Vilhelmine Augusta af Slesvig-Holsten-Nordborg-Pløen (1704-1749), datter af prins Christian Carl og Dorothea Christine v. Aichelberg og søster til hertug Frederik Karl af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Pløn. [7] [8]
Fik allerede 1721 kammerherrenøglen og studerede 1722 i Leiden.
Arvede ved faderens død 1738 grevskabet Reventlow, Brahetrolleborg (overtog styrelsen her 1722), Frisenvold og Krenkerup.
Faldt efter Christian 6.'s kroning 1730 i unåde som amtmand. Blev 1740 gehjemråd, 1748 præsident i Højesteret og 1749 stiftamtmand over Sjællands Stift.
Død i Rønne på Bornholm og bisat i Dybbøl Kirke.
1731 Carl Hinrich Vieregge (1686-1740)[redigér | rediger kildetekst]
Søn af Gottfried Sigismund v. Vieregge og Charlotte Juliane v. Bornemann (Bormann) til Tatschow i Forpommern, faderen var oberst og chef for kadetkompagniet. Gift med Christine Elisabeth Kønigstein (1696-1758), datter af baron Johan Ludwig Pincier von Kønigstein, Dollerød i Slesvig, der også var amtmand i Tønder og senere Åbenrå og Løgumkloster. [9] [10]
Var staldmester ved hoffet og fra 1716 etatsråd.
Udnævntes efter Christian 6.'s tronbestigelse 1730 til stiftsbefalingsmand over Viborg Stift, men tiltrådte ikke og blev 1731 i stedet amtmand i Haderslev. Var tillige domprovst i Hamborg.
Bisat i Haderslev Domkirke. [11]
1740 Joachim Christoph von der Lühe (1696-1756)[redigér | rediger kildetekst]
Søn af Jacob Friedrich von der Lühe og Anna Friederike von Bibow til Schulenberg i Meklenborg og bror til amtmand Hartnack Otto von der Lühe, Husum Amt og til stiftamtmand Adolph Andreas von der Lühe, Sjællands Stift. [12]
Trådte 1726 i dansk tjeneste som kammerjunker hos kronprins Christian 6. og udnævntes 1734 til hofmester for dennes svigerinde, enkemarkgrevinde Sophie Caroline af Ostfriesland.
Blev 1740 amtmand i Haderslev og 1752 over Åbenrå og Løgumkloster amter.
Død ugift i Haderslev.
1752 Mathias Christiansen Gyldenkrone (1703-1753)[redigér | rediger kildetekst]
Søn af baron Christian Gyldenkrone og Amalie Margrethe Moth, Vilhelmsborg, faderen var også amtmand for Island og Færøerne og senere stiftamtmand til Viborg Stift. [13] [14] [15] [16]
Gift 1731 med Frederikka Hedevig Albertine von Gørtz (1704-1779), enke efter gehejmeråd Bertram Rantzau (-1730) og datter af baron Otto Frederik Goertz og og Anna von Negendank.
Blev allerede 1720 sekretær i det danske Kancelli, 1728 landråd i Holsten, 1743 konferensråd, 1750-1752 deputeret i Rentekammeret.
Baron til Vilhelmsborg og Moesgård, som han arvede efter faderens død 1746 og storebroderen Vilhelms død 1747.
Blev 1750 direktør for det medicinske kollegium og stiftede et rejselegat for lægestuderende. Døde 1753 af en hidsig feber.
- Christian Frederik Gyldenkrone (1741-1788), lensbaron til Vilhelmsborg
1753 Frederik Henriksen von Klingenberg (1716-1783)[redigér | rediger kildetekst]
Også skrevet Friderich. Søn af Henrik von Klingenberg og Marie Charlotte Amalie Gjedde, Ørum i Thy. Gift med Vibeke Margrethe Haxthausen (1724-1803), datter af overlanddrost Christian Frederik Haxthausen og Margrethe Helvig Juel. [17] [18] [19]
Dronningens kammerherre. Ejede 1737-1745 Øster Hindsels og indtil 1749 Helligkildegård i Hvidbjerg sogn, begge på Thyholm. [20]
Død dec. 1783 i Haderslev.
- Frederikke Juliane Louise von Klingenberg (1755-1833), Billeskov
Haderslev Vesteramt[redigér | rediger kildetekst]1784 Abraham Anton von Brackel[redigér | rediger kildetekst]Kammerherre og major. Kun Haderslev Vesteramt |
Haderslev Østeramt[redigér | rediger kildetekst]1784 Nicolai Theodor von Ployart[redigér | rediger kildetekst]Kun Haderslev Østeramt. |
1784 Christian Ludwig von Stemann (1730-1813)[redigér | rediger kildetekst]
Født i Meldorf, som søn af Poul Chr. Stemann og Sophie Amalie Eggers. Faderen var amtsforvalter i Segeberg og etatsråd. [21]
Gift 1762 med Augusta Elisabeth Muller (1739-1776), datter af bygmester i Slesvig, major Ole Johan Muller og Marie Charlotte Amalie Nissen, som enkemand gift 1777 med Isabella Dorothea Eleonore v. Schmettau (1750-1818), datter af preussisk kammerdirektør og gehejmeråd Heinrich Wilhelm v. Schmettau og Friederike Wilhelmine. Isabella var hofdame hos enkedronning Juliane Marie.
Studerede i Gøttingen og ansattes 1751 i tyske kancelli. Var fra 1768 medlem af landvæsenskommissionen, affattede 1771 en plan til Struense for det tyske kancelli, var medlem i kommissionen for anlæggelsen af Ejderkanalen. Ophøjedes 1777 i adelsstanden. Udnævntes 6. april 1784 som Ove Høegh-Guldberg's medstatsminister indtil kronprins Frederik 6.'s kup ved regeringsforandringen 14. april 1784, men udnævntes så 19. april 1784 som amtmand for Haderslev, både Vester- og Østeramt.
Blev efterfølgende 1789-1809 overpræsident i Altona.
1789 Andreas Christoph Rüdinger (1746-1797)[redigér | rediger kildetekst]Søn af en købmand i Leipzig. Var fra 1763 ved dansk militærtjeneste i Altona og sendtes 1765 som løjtnant til Algier. Udnævntes 1774 som kaptajn og blev gesandt i Berlin. [22] Praktiserede senere i Altona. |
1789 Johan Sigismund von Møsting (1759-1843)[redigér | rediger kildetekst]Fra 1789 amtmand for Haderslev Østeramt og fra 1791 desuden Vesteramt, vistnok indtil 1803, se nedenfor. |
1791 Johan Sigismund von Møsting (1759-1843)[redigér | rediger kildetekst]
Søn af amtmand Frederik Christian Møsting og Elisabeth Cathrine Schack, Møn. Gift 1785 med Cecilie Christiane v. Krogh (1767-1850), datter af general Georg Frederik v. Krogh, Trondhjem. Barnløst. [23] [24] [25] [26] [27] [28]
Var forinden uddannet jurist og ansat i rentekammeret.
Blev 1804 præsident i tyske kancelli, var jan.-dec. 1813 overdirektør ved Rigsbanken, derefter finansminister indtil 1831. Var 1814-1842 medlem af gehejmestatsrådet, 1814-1819 vist med titel af gehejmestatsminister. Var 1838-1843 chef for det Kongelige Bibliotek.
Opførte 1800 som sommerbolig det såkaldte Møstings Hus på Frederiksberg. Huset blev nedtaget 1959 og genopført 1977 på adressen Andebakkesti 5 og er fredet.
1803 Cai Verner von Ahlefeldt (1770-1829)[redigér | rediger kildetekst]
Også skrevet Kai Werner. Søn af Johan Henrik von Ahlefeldt og Frederikke Louise Blome, faderen var amtmand til Gottorp. [29] [30]
Studerede i Kiel, Göttingen og Jena. Ansat 1795 ved overretten og den slesvigske landsret, var vistnok 1803-1817 amtmand. Udnævnt 1809 som kammerherre. Blev 1817 dr. jur. i Kiel.
1818 Friederich Heinrich Christian Johannsen (1781-1851)[redigér | rediger kildetekst]
Søn af Christian Matthias Jacob Johannsen og Christiane Frederikke Mørk (-1789). Faderen var renteskriver i København, senere konferensråd og landfoged i Nordditmarsken. Gift med Ida Sophie Antoinette Petersen (1790-1879), datter af vicekansler Gottfried Petersen i Slesvig. [31]
Var jurist, kancelliråd og 1810 præsident i Flensborg, men blev 1818 amtmand i Haderslev. Var særdeles kongetro, og afsattes af oprørerne 1848, men genoptog stillingen ved våbenstilstanden 1849. Blev 1850 direktør for overjustitskommissionen for hertugdømmet Slesvig.
Død i Flensborg.
1848 Chr. Bruhn[redigér | rediger kildetekst]
Var 1838-1848 herredsfoged for Frøs og Kalvslund Herreder. Boede først i Skodborg, senere Mikkelborg.
Amtmand 1848-1849.
Måske nævnt i folketællingen 1845 på sygehuset i Haderslev, som 'Christian Bruhn', ugift, 68 år og født i Køge, dvs. i 1777.
1850 William Walker von Stockfleth (1802-1885)[redigér | rediger kildetekst]
Søn af oberst Hannibal Stockfleth og Vita Sophia Henrica Dorothea Lange, København. Gift 1842 gift med Thora Mathilde Glahn (1814-1887), datter af general Marcus Glahn. [32]
Uddannet jurist, og fra 1830 auditør. Blev 1845 herredsfoged i Nørvang-Tørrild herreder og valgtes som medlem af den grundlovgivende rigsdag og folketinget.
Var 1849 i 5 måneder konstitueret amtmand i Vejle Amt og blev tilbudt guvernørposten i Dansk Vestindien, men afslog og blev amtmand i Haderslev i stedet. Afslog 1854 at blive minister for Slesvig.
Rostes som en dygtig amtmand, men afskedigedes 1864 som følge af krigen og flyttede til København.
1864-1871 Otto Detleff Harald Kier (1829-1899)[redigér | rediger kildetekst]
Søn af herredsfoged for Gram Herred og senere borgmester i Haderslev Otto Kier. Gift 1857 med Antonie Schnepel vistnok fra Meldorf. [33]
Boede forinden i Friedrichskoog i Ditmarsken.
Indsat af det prøjsiske styre, fra 1868 landråd for Kreis Hadersleben, fra 1871-1889 i Kreis Norderdithmarschen. [34]
Død i Altona.
- Karoline Kier (1858-), lærerinde
- Hanne Kier (1860-), lærerinde
- Friederikke Kier (1862-), g. med senatspræsident Eugen Meyn
- Otto Kier (1863-)
- Karl Kier (1869-), stabslæge
- Ludwig Kier (1876-), købmand
Husfogeder[redigér | rediger kildetekst]
Friderich Clüver (-1616)[redigér | rediger kildetekst]
Var også kommissær.
Johan Adolph Meyer (-1667)[redigér | rediger kildetekst]
Havde førhen været hofmundskænk og kaptajnløjtnant over hoflivkompagniet.
Andreas Simonsen (-1733)[redigér | rediger kildetekst]
Søn af Simon Bertelsen på Sparrelund i Øsby Sogn, og bror til amtmand Hans Simonsen, Fyns Amt.
Var også krigs- og landkommissær.
Hans Detlefsen Outzen (1687-1755)[redigér | rediger kildetekst]
Søn af ridefoged Detlef Outzen og Helvig (Herlich) Høyer, Roost Fogedgård. Gift 1720 med Anna Hennings Mecklenburg.
Husfoged i Haderslev Vesteramt og ejer af Roost Fogedgård.
1763 Christian Outzen (1732-1809)[redigér | rediger kildetekst]
Gift 1775 med Elisabeth Wilhelmine Hoffmann (1751-1798), datter af herredsfoged Christan Hoffmann, Hviding og Nørre Rangstrup Herreder. [35]
Husfoged 1763-1797 i Haderslev Vesteramt.
Tillige ridefoged i Hviding og Nørre Rangstrup Herreder og ejer af Roost Fogedgård.
- Christian Outzen (1776-1828), Roost Fogedgård
Amtsforvaltere[redigér | rediger kildetekst]
Absalon Hansen Kofoed (1648-1699)[redigér | rediger kildetekst]
Søn af tolder og borgmester Hans Pedersen Kofoed og Mette Absalonsdatter Bagge, Rønne. [36] [37] [38]
Gift 1690 med Anna Maria Wigand Michelbecker (1671-1732), datter af købmand og kgl. kældermester Gysbert Wigand Michelbecker og Anna Ludvigs. [39] [40]
Havde fra 1696 Naffet 2. [41]
Enken gift 1712 med Franz vom Hagen (1672-1749), oversekretær i Tyske Kancelli i København. [42]
- Armgott Sophie Koefoed (1693-1773), g. 1724 med hofmaler Hendrik Krock (1671-1738). [43] [44]
Peder Hansen[redigér | rediger kildetekst]
1699 Peter Heye (-1718)[redigér | rediger kildetekst]
Også skrevet Peter Hey.
Havde 1699-1718 Naffet 2, som han byggede eller ombyggede 1708..
1752 Caspar von Saldern[redigér | rediger kildetekst]
Vist nævnt 1752.
1759 P. Fuglsang[redigér | rediger kildetekst]
Var også ridefoged i Frøs og Kalvslund Herreder.
1793 G. A. Joensen[redigér | rediger kildetekst]
Nævnt 1793, også skrevet Jöensen.
1818 Lorentzen[redigér | rediger kildetekst]
Nævnt 1830 også som husfoged.
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- Landsarkivets manuskriptsamling nr. 2: Amtmænd og landråder i Nordslesvig.
- Frits Jürgensen West: De kongelige amtmænd i hertugdømmet Slesvig. Særtryk af personalhistorisk tidsskrift 1921.
- P. Rohde: samlinger til Haderslev Amts beskrivelse, 1775, s. 41-57.