Henriette 1900 Farsund

Version fra 16. jul. 2021, 03:18 af Ribewiki>Hp Ribewiki>Hp (removed Category:Skibsværft i Canada; added Category:Skibsværft i Prince Edward Island using HotCat)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

1. jan. 1900 Henriette[redigér | rediger kildetekst]

Skonnertbriggen Henriette afsejlede 19. december 1899 fra Newcastle lastet med 350 ton kul bestemt for Drammen, men måtte under tiltagende storm fra sydsydvest først på aftenen 31. december 1899 opgive at komme i nødhavn ad den østre led til Farsund i Sydvestnorge.

Ud på nytårsnatten ved 2-tiden opdagedes, at skibet var ved at strande på Østhasselneset, der ligger øst for Lista Fyr og syd for den nuværende Farsund lufthavn. Raketapparatet kom til stede, men det var nytteløst, for i løbet af ½ time var skibet knust og der sås ingen overlevende.

Umiddelbart efter drev styrmand Danielsens lig i land og om eftermiddagn skipper H.J. Madsens. De 3 først fundne lig begravedes 7. januar i en fællesgrav på Vanse kirkegård under meget stor deltagelse.

Af skibets papirer, der fandtes i en vandtæt kasse, fremgik at besætningen var 7 eller 8 mand, men ifølge senere oplysninger var der vist kun 6 mand, hvis lig alle drev i land.

Skibet havde i øvrigt 20 år tidligere i Kattegat reddet de eneste 2 overlevende fra den danske brig Dagmar.