Kanonbådskrigen 1807-1814
Britiske forlis under Kanonbådskrigen 1807-1814[redigér | rediger kildetekst]
1811 Bodø[redigér | rediger kildetekst]
Bodø |
Vragguiden |
Wrecksite |
57°44.444'N 10°40.32'Ø |
✝ 16 ♥ 94 |
Et engelsk kaperbrig (visknok kun i nyere tid) kaldet Bodø strandede i 1811 ca. 500 meter øst for Skagens Gren, hvor den blev stukket i brand. Der var 94 overlevende, hvorimod 16 omkom, heraf 3 kvinder.
I 1954 bjærgede Sigurd Damgaard nogle kanoner og en russisk mønt fra skibet. På Bangsbo Museum er udstillet bl.a. et anker fra skibet og på Tøjhusmuseet er udstillet en kanon.
Britiske tab under Kanonbådskrigen[redigér | rediger kildetekst]
Britiske tab og tilbageerobringer.
- HMS Grinder erobret 13. april 1810 ved Anholt og omdøbt Prise № 5 - tilbageerobret 5. juli 1811 ved øen Hjelm
- de 2 armerede og lejede cuttere Swan og Hero ankrede 24. april 1811 ud for Kungholm, men blev om natten kl. 3 angrebet af 3 dansk-norske kanonbåde, som resulterede i, at Swan sank ud for Uddevalla
- HMS Alban erobret 12. september 1810 ved Læsø og tilbageerobret 11. maj 1811 ved Shetlandsøerne
Dansk-norske tab under Kanonbådskrigen[redigér | rediger kildetekst]
- fregat Friderichsværn taget som prise af briterne 15. august 1807 ud for Marstrand før Københavns bombardement i september 1807 [1]
- vestindiefarer-fregat Æolus taget som prise af briterne 19. august 1807 [2]
- kutter №16 anvendtes af Michael Bille som kommandofartøj og sendtes 1808 med sekondløjtnant J.C. Grove til Fladstrand efter post, hvor den efter 2 ugers indespærring af en engelsk eskadre undslap under storm til Kristiansand, hvorimod 30 kornskibe blev taget i havnen [3]
Kanonbåde[redigér | rediger kildetekst]
25-26 kanonbåde: [4]
- Stubbekjøbing ødelagdes 26. august 1807 af en mortér affyret fra land i Svanemølle Bugt
- 1787 Stege – HMS Warning 2 kanoner [5] [6]
18 lignende kanonbåde mistedes i oktoberstormen 1807 i Kattegat:
- 1786 Aalborg [7] [8]
- 1786 Arendal [9]
- Assens
- 1787 Christianssund [10] [11]
- 1787 Flensborg [12] [13]
- Frederikssund [14]
- 1805 Helsingør [15] [16]
- Kallundborg [17]
- 1786 Langesund [18] [19]
- 1787 Naskou [20] [21]
- Middelfart [22]
- 1786 Odense [23] [24]
- Roeskilde [25] [26]
- Rødbye
- 1806 Saltholmen [27] [28]
- 1792 Staværn [29] [30]
- Svendborg
- 1786 Wiborg [31] [32]
6 lignende kanonbåde bjærgede efter oktoberstormen i Kattegat og kom igen i flådens tjeneste:
- Faaborg
- 1807 Holbek, strandet ved Norges kyst og indlemmet i den norske flotille [33]
- Kjerteminde
- 1806 Næstved, strandet ved Norges kyst og repareret i Norge, udgået 1814. [34] [35]
- Nysted, strandet ved Norges kyst, bjærget samme år [36]
- 1787 Nykjøbing [37] [38]
11. aug. 1808 Fama og Søormen[redigér | rediger kildetekst]
Erobret af briterne efter kamp i Nyborg. Fama forlist samme år ved Hammerodde.
1809 Diana[redigér | rediger kildetekst]
Orlogsfregatten Diana beslaglagdes 1809 i Cartagena og sejlede derefter under spansk flag til Sydamerika. [39]
- Orlogsfregatten Diana og den besætning under krigen med England 1807-14, af Carl Roos, Handels- og Søfartsmuseets Årbog 1957
Kaperbåd juli 1809 Faxe Bugt[redigér | rediger kildetekst]
-1809 |
✝ 16 |
I juli 1809 kæntrede en kaperbåd efter at være ramt af en hvirvelvind i Køge Bugt eller snarere Faxe Bugt, hvorved hele den 16 mand besætning druknede. Der inddrev 6 lig dels ved Fællesskov Rev og dels ved Lund på sydsiden af Stevns.
Der afholdtes 14. august begravelse i Lyderslev over lige af den uforfærdede færgemand Lars Bagge/Bache fra Helsingør, der reddede i 1801 reddede 7 mænds liv, da deres |skib kæntrede ved Trekroner. Han var ifølge kirkebogen forlist ved Hylleholt ved Faxe Ladeplads.
En anden færgemand, som omkom var Lorentz Justesen.
Lyderslev kirkebog & avisartikler
- Den uforfærdede Menneskeredder Lars Bagge, han som d. 3. Nov. 1801 paa Kjøbenhavns Rhed frelste syv Menneskers Liv og som saa ædelt svarede, da man tilbød ham en Belønning: ... - Fyens Stifts Adresse-Avis 15. aug. 1809
1813 Nissen[redigér | rediger kildetekst]
Dannefærd Nissen |
(1812)-1813 |
Skonnerten Dannefærd overtoges 1812 af flåden og omdøbtes Nissen.
Den kæntrede og sank i 1813.