Skibsforlis under Store Nordiske Krig
Store Nordiske Krig 1700-1721[redigér | rediger kildetekst]
Skabelon:¤ Skabelon:¤ Skabelon:¤
8. sep. 1712 Heyeren[redigér | rediger kildetekst]
| Heyeren |
| Bremerholm |
| 1683-1712 (29) |
| 24 k. |
| Sort Registrant |
| Three Decks |
| ✝ (34) ♥ 80 |
Fregatten Heyeren/Hejren/Blaahejren med kaptajn J. Rosenpalm var i duel med det svenske orlogsskib Frederica Amalia og jagede den mindre svenske fregat Phoenix bort, inden den selv 8. september 1712 blev skudt i sænk i Præstø Fjord af den svenske fregat Hvita Örn. [1]
80 mænd reddedes af et svensk skib ud af normeret besætning på 114.
7. april 1715 Dorothea[redigér | rediger kildetekst]
Galioten Dorothea var et transportskib, som 7. april 1715 grundstødte ved Wismar og blev stukket i brand af svenskerne, men en del af ladningen blev reddet af fregatten Gravensteen. [2]
20. april 1715 Hercules[redigér | rediger kildetekst]
Det kongelige koffardiskib Hercules blev taget og opbrændt af fartøjer fra fregatten Hvita Örn og Göteborg under Langeland 20. april 1715. [3]
24. april 1715 Søslaget ved Femern[redigér | rediger kildetekst]
Svenskernes flagskib Prinsessan Hedvig Sofia gik tabt og vraget genfandtes 2008 af tyske dykkere.
Danskerne erobrede de svenske orlogsskibe Nordstjernan, Södermanland, Göteborg og Vita Örn, hvoraf sidstnævnte overtoges af Peter Wessel Tordenskiold.
maj 1718 Snarensvend[redigér | rediger kildetekst]
| Snarensvend |
| Schudt |
| 1683-1718 (35) |
| 2 m. 12 k. |
| Three Decks |
Snauen Snarensvend med den norske premierløjtnant Andreas Henrik Stiboldt blev af en fjendtlig overmagt i maj 1718 jaget på grund i Storebælt, hvor den af sin egen besætning blev ødelagt.
Da efterretningen herom nåede København sendtes orlogsskibet Nellebladet ved ordre af 26. maj til bæltet for at bortjage de fjendtlige fregattter og små fartøjer, som gjorde farten der usikker.
Stiboldt stilledes for en krigsret, men blev frikendt.