E.352 Vagn 1919 Keldsand

Version fra 9. mar. 2024, 21:53 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "[http://sbib.dk/files/bibliotek/statistik/1919.pdf 1919]" to "{{sb|1919}}")
Spring til navigation Spring til søgning

27. aug. 1919 Vagn[redigér | rediger kildetekst]

Fiskekutteren Vagn, som må have været ejet af A/S Vesterhavsfiskeriet, var på vej fra Cuxhaven hjem til Esbjerg lastet med 7 ton is, da den i en sydvestlig storm med regntykning og strømsætning 27. august 1919 ved middagstid huggede hårdt i grunden ved indsejlingen til Knudedyb og blev meget læk. Ankeret kastedes, men da skibet ikke kunde holdes læns, kappedes ankertovet, og skibet blev sat på grund.

De 2 af besætningsmedlemmerne roede i skibsjollen selv i land, hvorimod skipper A. Thomsen og en yngre fisker hentedes af redningsbåden fra Sønderho.

Der var 5. september søforklaring og søforhør i Esbjerg.

Skibet blev senere bragt flot af et bjergelav fra Sønderho og indslæbt til Esbjerg.