Colorado 1964 Ouessant

Version fra 25. okt. 2024, 02:19 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "| {{gps|}}↵" to "")
Spring til navigation Spring til søgning

10. sep. 1961 Lappegrund ved Kronborg[redigér | rediger kildetekst]

DFDS-motorskibet Colorado var på vej fra hjemstedet København til Las Palmas de Gran Canaria, da det ved Lappegrund i det nordlige Øresund 10. september 1961 ved 20-tiden kolliderede med det færøske passagerskib Tjaldur af Thorshavn, der med stævnen stødte ind i styrbords side på Colorados forreste del.

18. april 1962 Engelske Kanal[redigér | rediger kildetekst]

Skibet var på vej fra Gøteborg til Las Palmas de Gran Canaria og befandt sig i den Engelske Kanal syd for Isle of Wight, da det i tåge 18. april 1962 kl. 12.30 kolliderede med motorskibet Augustenburg på vej fra Buenos Aires til hjemstedet Hamborg, som efterfølgende sank.

28. feb. 1964 Iroise-havet ved Ouessant[redigér | rediger kildetekst]

Skibet var på vej fra Las Palmas til Rotterdam, da det i tæt tåge 28. februar 1964 kolliderede i Iroise-havet 4 sømil nordvest for Ouessant med det græske motorskib Delian Apollon, hvorved Colorado fik et større hul i bagbord side af stævnen.

Colorado fortsatte ved egen hjælp til Rotterdam for losning og midlertidig reparation.

Skibet solgtes 1968 til Uganda og skrottedes 1988 i Alang i Indien.