Thalia 1873 Horns Rev

Version fra 25. dec. 2023, 03:25 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "* [http://www2.statsbiblioteket.dk/" to "* [//www2.statsbiblioteket.dk/")
Spring til navigation Spring til søgning

23. okt. 1873 Thalia[redigér | rediger kildetekst]

Den amerikansk byggede bark/fuldrigger Thalia med skipper Harjes afsejlede 20. oktober 1873 fra hjemstedet Bremen mod Philadelphia, men forliste på Horns Rev formentlig natten mellem 22. og 23. oktober, hvorefter skibets knuste forstævn, navnebrættet, ca. 2000 tomme petroleumsfade (olietønder) og andet stykgods og inventar inddrev på Søgård forstrand på Jyllands vestkyst.

Blandt effekter, som var med til at identificere skibet var noget forråd påskrevet Thalia og et skrin tilhørende en svensk sømand med dokumenter, som viste han senest havde mønstret dette skib.

Den 17 mand besætning omkom.