Rolf 1888 Uggerby

Version fra 25. mar. 2024, 14:14 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "| ms=l-aa.pdf" to "| ms=l-aa")
Spring til navigation Spring til søgning

24. marts 1888 Rolf[redigér | rediger kildetekst]

Den tyske bark Edmund & Louise købtes 1885 af et partrederi i Marstal og omdøbtes Rolf.

Med skipper M.E. Reventlow var skibet på vej fra Le Havre til Århus lastet med gipssten, men fik under storm lækage og sejlede i 3 dage med uafbrudt pumpning indtil det 24. marts 1888 ved 10-tiden i snetykning indstrandede ud for Uggerby.

Redningsbåden fra Tversted gik ud ved 13-tiden, men indbragte kun en syg mand, som i 3 måneder vistnok havde lidt af gul feber. Efter mislykkede forhandlinger om bjærgning reddedes de resterende 8 mand i land af en fladbåd.

Der afholdtes strandauktion 10. april på Uggerby strand over ilandbjærget gods og skibet med indehavende ladning gipssten.