Olga 1890 Sønder Lyngvig
9. juni 1890 Olga[redigér | rediger kildetekst]
Olga af Järnavik |
1868-1890 (22) |
276 rt. |
Skabelon:Gps |
♥ 7+2 |
Blekinge-skonnertbriggen Olga af Järnavik øst for Karlshamn med skipper Otto Nielsson var på vej fra Hartlepool til Helsingborg lastet med stenkul, da den ud for Hanstholm natten mellem 7. og 8. juni overraskedes af en voldsom storm, så den blev læk og en mast knækkede.
Da alle sejl var blæst i laser mistede man styringen, så skibet drev sydpå og fulgtes fra Søndervig det sidste stykke med den derværende redningsbåd inde på stranden, inden skibet 9. juni 1890 strandede på yderste revle ved Sønder Lyngvig.
Redningsbådene fra Søndervig og Lyngvig roede straks ud til siden af skibet, men da den 9 mand besætning insisterede på at få sit tøj med blev kun 7 optaget af bådene og de 2 sidste roede i skibets egen båd i land med tøjet, hvilket var livsfarligt, da den kæntrede i brændingen, men de 2 overlevede dog.
Der afholdtes 25. juni strandauktion i Sønder Lyngvig over bjærget inventar og proviant, skibsvraget og i samme værende kulladning.
- Stranding - Jyllandsposten tirsdag d. 10. juni 1890
- Den ved Lyngvig strandede svenske Skonnertbrig »Olga« af Järnövik kom fra ... - Jyllandsposten 12. juni 1890
- Strandingsauktion - Lemvig Folkeblad 20. juni 1890