Georg 1857 Rubjerg

Version fra 4. maj 2024, 13:51 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "* [https://www2.statsbiblioteket.dk/" to "* [//www2.statsbiblioteket.dk/")
Spring til navigation Spring til søgning

20. nov. 1857 Georg[redigér | rediger kildetekst]

Den prøjsiske fregat eller fuldrigger Georg/Geors/George med skipper A.P. Feiland var på vej fra Hartlepool til hjemstedet Danzig lastet med kul og cinders, da den 20. november 1857 om aftenen strandede i den nordlige del af JammerbugtRubjerg strand og løb fuld af vand.

Den 13 mand besætning reddedes ved hjælp af raketapparat fra redningsstationen i Lønstrup, ligesom størstedelen af takkelagen og inventaret bjærgedes.

Vraget blev den påfølgende nat sønderslået og inddrev i stumper og stykker.

Der afholdtes auktion 16. og 17. december 1857 over bjærget inventar på henholdsvis Rubjerg og Lønstrup strande.

Skipper Feiland betalte sidst sundtold 16. december 1856 på vej fra Danzig til Liverpool.

Skibets galionsfigur, som manglede den højre arm, indgik i Skagensamlingen.