E.563 Helen May 1988 Sydlige Nordsø
E.563 Helen May |
OYKU |
A.K. Work, Esbjerg |
1948-1956-1988 |
43 brt. |
Wrecksite |
Skabelon:Gps |
✝ 1 ♥ 3 |
21. jan. 1956 Nord for Vyl[redigér | rediger kildetekst]
Esbjerg-fiskekutteren E.563 Helen May lå underdrejet nord for Vyl fyrskib med skipper Henrik Thuesen ved roret, da den 21. januar 1956 kl. 7.15 under en hård vestlig storm med svær sø ramtes af en brodsø og kæntrede.
De 3 øvrige af besætningen arbejdede sig fra lukafet gennem en lem i dørken op i kølrummet, hvor de gemte sig, indtil kutteren 10 minutter senere rejste sig på ret køl. Det lykkedes dem at komme op på dækket, hvor føreren fandtes liggende død i styrehuset. Ved kæntringen led kutteren omfattende havarier, og såvel lukaf som lastrum og motorrum var delvis vandfyldt. Lænsning af motorrummet påbegyndtes med pøse, da pumperne var tilstoppet.
Kl. 21.30 lykkedes det med nødblus at tilkalde et forbipasserende skib og kl. 0.30 blev kutteren taget på slæb af en redningsdamper, der var tilkaldt over det forbipasserende skibs radio og bugseret til Esbjerg.
Der var 28. januar 1956 søforklaring og søforhør i Esbjerg.
28. maj 1988 Sydlige Nordsø[redigér | rediger kildetekst]
E.563 Helen May, som da ejedes af Ib Schlüter i Esbjerg, og E.404 Rollo kolliderede i tåget vejr 28. maj 1988 i den Sydlige Nordsø nord for Holland, hvorved E.563 kort efter sank.
Ifølge søforklaringen i Esbjerg 1. juni1988 havde begge skibe undladt at tage forholdsregler i anledning af tåge.