Anine 1882 Suffolk

Version fra 24. dec. 2023, 12:26 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "* [http://www2.statsbiblioteket.dk/" to "* [//www2.statsbiblioteket.dk/")
Spring til navigation Spring til søgning

14. nov. 1882 Anine[redigér | rediger kildetekst]

Skonnerten Anine/Annine afsejlede 12. november 1882 fra Cuxhaven lastet med 160 ton stykgods bestemt for Porto Alegre i Sydbrasilien, men da skibet sejlede i den sydlige Nordsø et par dage senere var det blæst op til storm og omtrent ved midnat natten mellem 14. og 15. november stødte skibet mod kysten ved Shingle Street syd for Orford Ness i Suffolk.

Skibet faldt med dækket ind mod brændingen og begyndte øjeblikkeligt at brækkes i stykker, så der ikke var tid til at gøre nødsignaler.

Den 7 mand besætning sprang overbord og de 4 reddede sig ved svømning, deriblandt skipper Damm, hvorimod 2 mand og en dreng druknede.

De overlevende søgte ly i et lille hus uden at vide, hvor de var, end ikke at det var på den engelske kyst.

Ladningen lå strøet på strandbredden over en strækning af en halv mil og skibet var helt sønderknust, mens kystvagten holdt vagt ved sagerne.