Alma 1898 Årsdale

Version fra 17. aug. 2024, 19:09 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "ategori:Fr. Teist" to "ategori:Teist")
Spring til navigation Spring til søgning

27. marts 1898 Alma[redigér | rediger kildetekst]

Den pommerske skonnert Alma med skipper A. Wolff var på vej fra hjemstedet Swinemünde til Kønigsberg lastet med cement, da dens lanterne under nordøstlig storm med snetykning 27. marts 1898 ved 4-tiden bemærkedes af strandvagten i Årsdale syd for Svaneke. Skibet sejlede nordpå, men vendte om og drev rask sydpå og stødte henved 5-tiden mod en klippe ud for bavnet ved den såkaldte Nørremark syd for Årsdale.

Strandvagten løb straks til Årsdale, hvorfra der sendtes ridende bud til Svaneke, men da han 10 minutter senere kom tilbage var skibet aldeles splintret og da redningsvæsenet ved 6-tiden ankom var der intet at stille op. En masse vragstumper flød langs kysten og vandet var farvet skidengrå.

Samme dag opfiskedes skibets navnebræt og de næste dage bjærgedes 6 lig, deriblandt tilsyneladende skipperens ca. 30-årige hustru og deres 2 drengebørn på 3-4 år og ½ år. Kvindeliget var stærkt forslået i hovedet, mens de øvrige var temmelig ubeskadigede og alle var helt nøgne. Ligene førtes til Årsdales sprøjtehus, hvor der afholdtes ligsyn.

Skibets identitet bekræftedes af skibspapirer og et telegram. Kvindeliget og børnene sendtes med dæksbåd til deres hjemsted Wolgast, mens de 3 besætningsmedlemmer begravedes i Ibsker. Liget af skipperen fandtes først et par måneder senere og førtes ligeledes til hjemstedet.

Ibsker kirkebog & avisartikler [1]