Cambodia 1910 Fevik

Version fra 25. dec. 2023, 04:56 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "* [https://www2.statsbiblioteket.dk/" to "* [//www2.statsbiblioteket.dk/")
Spring til navigation Spring til søgning

16. feb. 1910 Cambodia[redigér | rediger kildetekst]

Det bergensiske dampskib Eidsvold solgtes 1906 til Østasiatisk Kompagni og omdøbtes Cambodia.

Skibet afsejlede 15. februar 1910 kl. 8 fra Fredrikstad med 1600 stander trælast, 5500 tønder cement og stykgods (vin og brændevin) bestemt for Sydafrika via Newcastle, men under storm fra sydøst og snefog sattes farten kl. 23.45 ned.

Imidlertid mærkedes kl. 0.15 et par lette ryk og kl. 0.30 gik det helt galt, da skibet satte sig fast på et skær ud for Fevik ved Grimstad i Aust-Agder.

Maskinrummet blev hurtigt fyldt med vand og mens agterskibet sank forsøgtes først at udsætte bagbord redningsbåd, som straks knustes og styrbord båd forsvandt med alle, som opholdt sig ved den, da den ramtes af en stor brodsø.

I løbet af natten brækkede skibets nedsænkede agterende af, hvorfor de 13 tilbageværende kravlede over dækslasten og søgte tilflugt på bakken på forskibet.

Kystdampskibet Activ, som kl. 8 afsejlede fra Arendal mod Kristiansand, opdagede ved 9-tiden den forulykkede damper i brændingen og nærmede sig. Da tilbød 2 passagerer, en styrmand og en fyrbøder, at bemande en lille redningsbåd og det lykkedes dem på 2 timer at redde hhv. 2, 3, 4 og 4 skibbrudne, hvoraf de 12 firedes ned fra bagbordsiden, som havde slagside.

De landsattes 1½ time senere i Grimstad mens skibet Tromøsund gik ud med en læge, men først et par dage senere fandt Activ et lig inddrevet på Hvaløen ved Hesnesøya, der identificeredes som maskinmesteren, hvorimod de resterende 15 omkomne ikke fandtes.

De overlevende afrejste 22. februar med damperen Thyra til hjemstedet København.

Ulykken skyldtes antagelig voldsom strømsætning, men selvom der ikke blev taget lodskud, slap kaptajn Albert Nicolai Christensen uden tiltale.

Vraget af den forreste del af skibet ligger på ca. 30 meter vand indenfor Hauslandsgrunnen/Rogobåen (?).