Skibsforlis under Skånske Krig

Spring til navigation Spring til søgning

Skånske Krig 1675-79[redigér | rediger kildetekst]

  • Norske Løve forliste ved Svaneke på Bornholm på vej hjem i september 1676. [1]

Skabelon:¤ Skabelon:¤

31. maj-1. juni 1677 Slaget ved Møn[redigér | rediger kildetekst]

Svenskerne mistede 8 skibe, bl.a. linjeskibet Wrangels Palais, Calmar Castel og Amarant.

1. juli 1677 Søslaget i Køge Bugt[redigér | rediger kildetekst]

Svenskerne mistede 8 orlogsskibe, bl.a.:

5. dec. 1678 Soseforliset ved Bornholm[redigér | rediger kildetekst]

Efter Christian 5.'s indtagelse af Stralsund udstedtes lejdebrev til den fordrevne svenske garnison ifølge aftale med den allierede kurfyrst Frederik Vilhelm den Store af Brandenburg-Preussen, der arrangerede en konvoj af troppetransportskibe fra svensk Forpommern til Kalmar anført af en brandenborgsk fregat, mens kurfyrsten selv afskar den svenske feltmarskal Henrik Horn i Østprøjsen fra forbindelse til Østersøen ved sin store slædefart over det kuriske hav, således at svenskerne kunne landsættes i behørig afstand til danske invasionsstyrker i Skåne.

Konvojen bestående af 24 skibe fra forskellige nationer afsejlede 4. december 1678 om eftermiddagen fra Peenemünde ved Greifswalder Bodden syd for Rygen i vestsydvestlig vind, men under en snebyge den følgende nat ved 1-tiden løb den anførende fregat på grund ved Bornholms sydkyst.

Fregatten med den brandenborgske kommandør van Bevern kom straks løs og 6 følgende skibe nåede at dreje af i tide, men de øvrige 17 grundstødte i omegnen af Sose Odde og i bugten østfor.

Af skibenes skæbne kan nævnes, at der deltog 8 svenske, hvoraf Dufvan, Posthornet, galliot № 7 nåede til Kalmar, hvorimod №6 forliste med arkivalier, bojerten №13 forliste med heste og kaperfregatten Stralsundske Falck strandede, men blev bjærget og indgik i den danske flåde.

Derudover deltog 4 brandenborgske skibe, hvoraf Rote Löw forliste, 4 skibe fra Kolberg, hvoraf mindst 1 forliste, 4 mindre skibe fra Lybæk, hvoraf 2 landsatte soldater på Bornholm og vente tilbage til Pommern, de 3 stettinske skibe St. Maria, St. Peter og Stettinischer Jungfer, hvis besætninger kort efter frigaves fra Bornbolm, menes forlist, og endelig deltog et enkelt hollandsk skib.

Af den ifølge artilleriofficer Sörbladt medbragte svenske belejringsskyts af 87 kanoner nåede en del til Kalmar med galiot № 7 og i foråret 1679 bjærgedes 36 til København af en rådmand fra Helsingør, heraf 27 fra kaperfregatten Stralsundske Falck. De bjærgede jernkanonerne blev på Bornholm til øens forsvar og bronzekanonerne kom på Tøjhuset, hvoraf en enkelt i 1873 opfiskedes fra det i søslaget i Køge Bugt 1710 forliste linjeskib Dannebroge. Foruden kanonen, har Krigsmuseet bevaret 19 ud af 22 bjærgede faner fra de forliste skibe.

Af de over 3000 i Peenemünde indskibede personer, overlevede omkring 1700 og ifølge usikker kilde skal 1.583 være begravet på Bornholm. Der har været nævnt op mod 2.200 omkomne.

I nyere tid indleveredes fra Lille Bakkegård ca. 1 km øst for Sose Odde en del fund til Bornholms Museum og en erhvervsdykker havde 1939 tilladelse til at dykke i området. En lokal sommerhusbeboer havde snorkeldykket på et vrag ved Sose Odde, som 1981 genfandtes på 2 meter vand af sportsdykkere og samme år frilagdes af Bornholms Museum. Et par uger senere var det igen helt sandgået. [2] [3] [4] [5]

2. juli 1679 Kalmar[redigér | rediger kildetekst]

Orlogsskibet Enigheden blev 2. juli 1679 sænket for at blokere løbet til Kalmar.