Svar til Alt 1805 Sargassohavet ved Bermuda

Version fra 16. okt. 2024, 06:27 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "=== 13. nov. 1799 Øresund === {{sk | navn=Svar til Alt | hjem=Kbh. | værft=Larsen, København | år=1799-1805 | l=140 | jma=10094 | soun=1019533 | da=27-10-1803 | liv= }} Den franske marquis Charles Louis Ducrest, som i 1789 var flygtet fra den Franske Revolution, slog sig 1797 ned i Hamborg, hvor han fik bygget forsøgsskibet ''Versuch'', der 1797 forliste ved Rubjerg Knude...")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

13. nov. 1799 Øresund[redigér | rediger kildetekst]

Den franske marquis Charles Louis Ducrest, som i 1789 var flygtet fra den Franske Revolution, slog sig 1797 ned i Hamborg, hvor han fik bygget forsøgsskibet Versuch, der 1797 forliste ved Rubjerg Knude under sin første prøvetur.

I stedet overtaltes grosserer Frédéric de Coninck til at finansiere den lidt større fregat Svar til Alt, som i juni 1799 løb af stabelen i København og 13. november 1799 var på en mindre heldig prøvesejlads i Øresund med Ducrest, Coninck, og officererne J.F. Bardenfleth og P.N. Sølling og kontreadmiral J.P. Wleugel fra Søakademiet ombord.

På grund af ringe manøvredygtighed kollideredes med en ankerligger og det blev nødvendigt at ankre og returnere i en medfølgende chalup. Afhentningen af skibet 17. juni var dog problemfri.

Før og efter prøveturen udgav Ducrest 2 skrifter, hvori han forklarede sine skibes fortræffeligheder, men også fornærmede Holmens fabriksmester Hohlenberg med injurier, der ifølge trykkefrihedsforordningen af 1799 et år senere kostede bogtrykker K.H. Seidelin en bøde på 50 rigsdaler, mens Ducrest i mellemtiden var flygtet ud af landet.

Den svenske skibskonstruktør F.H. Chapmann nedvurderede konstruktionen, men en anden fordreven franskmand F.C. Coudraye, som underviste ved Søakademiet, beskrev den ualmindelige bygningsmåde nærmere og i sine memoirer skibets videre skæbne.

10. nov. 1801 Scillyøerne[redigér | rediger kildetekst]

Med skipper Jacob Harder var skibet på vej fra Norge til Cádiz med trælast, da det under storm overskylledes i faretruende grad, så halvdelen af dækslasten mistedes, fokkerøstet smadredes og begge ror mistedes, men efter 8 dage uden ror nåedes en havn på Scillyøerne.

Den syge skipper, som vistnok på en tidligere rejse med skibet til London havde lidt personligt tab ved smugleri, døde på Scillyøerne i januar 1802, hvorefter styrmand Niels Peter Sandgaard overtog.

5. dec. 1803 Dordrecht i Sydholland[redigér | rediger kildetekst]

Skipper Sandgaard optog et lån i København inden han 27. oktober 1803 betalte sundtold for krammeri og lærreder på vej til Surinam, men i 14 dage drev skibet under storm rundt i Nordsøen med faretruende læk i agterdelen inden 2 fiskere 5. december hjalp det ind til Dordrecht.

En større reparation med udskiftning af inderklædning og ombygning af det ramponerede bagparti til enkeltror var i juni 1805 tilendebragt. Efter udført rejse til Surinam ankom skibet 27. november 1804 til Sankt Croix.

okt. 1805 Sargassohavet ved Bermuda[redigér | rediger kildetekst]

Sidst i august 1805 afrejste skibet fra Sankt Croix lastet med sukker bestemt til København, men i oktober trak det op til østenstorm ved Bermuda, hvor forstævnen sprækkede, så besætningen til sidst måtte gå i bådene og skibet sank.

Efter 5 døgn i bådene reddedes de af et amerikansk skib og overførtes senere af et engelsk krigsskib, der førte dem til London, hvorfra de kom hjem til København.

Tidsskrift