Grevinden af Laurwigen 1747 Ameland
16. dec. 1737-11. juni 1738 Madagaskar[redigér | rediger kildetekst]
| Grevinden af Laurwigen af Kbh. |
| Amsterdam |
| 1730-1738-1747 |
| 132 kommercelæst |
| Fyrpenge [1] |
| JMarcussen |
Vestindisk-guineisk Kompagni-fregatten Grevinden af Laurwigen/Laurvigen havde udført 3 rejser til den ny danske koloni Sankt Croix i Vestindien, hvoraf de 2 første var med slaver fra Guinea-kysten, da den 1737 chartredes af Charles Barrington, med 40 af kompagninets mænd med kaptajn Jacob Nicolai Holst og 23 af Barringtons mænd, deriblandt skotske styrmænd.
Hensigten var at købe slaver på Madagaskar og sejle dem til Sankt Croix, hvor Barrington skulle overtage 4 grundstykker.
Efter afrejse fra København 8. juni 1737 nåedes efter mange skærmydsler 16. december til vestsiden af Madagaskar, hvor der indtoges 42 slaver inden der sejledes til nordvestsiden af øen at finde flere.
Handelen gik meget dårligt og mange blev syge af småkopper, så det endte med, at kaptajn Holst fik nok og afrejste 11. juni 1738, efterladende Barrington, en styrmand, 2 kirurger, 3 matroser og 3 arrestanter af den danske besætning i det fremmede.
7. juli 1738 Mozambique[redigér | rediger kildetekst]
På Mozambique-kysten løb skibet 7. juli på grund og blev med tilladelse af den portugisiske guvernør repareret.
Det mislykkedes at komme i land ved Kapstaden, men 20. december nåedes til Sankt Helena, hvor man fik hjælp af englænderne.
Ved ankomst til Sankt Thomas 11. februar var der 21 levende slaver tilbage, som solgtes på auktion. Tilbage i København nåedes 28. august 1738.
Tidsskrift
18. marts 1747 Ameland[redigér | rediger kildetekst]
Grevinden af Laurwigen solgtes senere til købmand Andreas Bjørn, hvorefter skipper Holst 21. februar 1747 betalte fyrpenge på vej til Guinea og Vestindien, men 18. marts strandede skibet på Ameland, hvor Holst reddede livet, mens mange af besætningen omkom.