Merlin M-518 11. okt. 2014 Afghanistan

Version fra 29. feb. 2024, 23:20 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "✼" to "🚁")
Spring til navigation Spring til søgning

11. oktober 2014 Mazar-e Sharif i Afghanistan[redigér | rediger kildetekst]

En Merlin AW101 (AgustaWestland) helikopter fra Flyvestation Karup var udstationeret i Mazar-e Sharif i det nordlige Afghanistan og deltog 11. oktober 2014 i en times formationsflyvning og skydeøvelser sammen med en tysk helikopter, inden de ved 22-tiden lokal tid foretog landingsøvelser i ørkensandet 13 km nordøst for basen, men under 2. landingsøvelse opstod ukontrollerede rystelser i helikopteren, så den i løbet af 15 sekunder lagde sig om på venstre side med smadret rotor og hale.

Helikopteren gik ikke i brand, så den 5 mand danske besætning og en tysk passager kunne alle forlade vraget ved egen hjælp via rampen bagude og de slap med knubs og lettere kvæstelser.

Det viste sig, at rystelserne udløstes ved at helikopteren i mørket var kørt over hjulspor og den ene pilot uforvarende tog fat i et betjeningshåndtag kaldet 'collective', der styrer opdriften, men bevægelsen kom i selvsving, hvad som også kaldes biomekanisk feedback. Andenpiloten, som førte helikopteren, tolkede rystelserne ifølge nødprocedure som værende af en type betegnet 3,65 Hz 'Vertical Bounce' og slog stabiliserings-systemet fra, for at trække helikopteren i luften igen, men da begge piloter ved de fortsatte rystelser mistede deres natoptik, kom helikopteren helt ud af kontrol og drejede trekvart omgang rundt mod højre, samtidigt med at den rullede om på venstre side og ramte jorden med rotorbladene.

Ulykkesstedet sattes straks under bevogtning og de forulykkede hentedes indenfor 1 time af en anden dansk helikopter til lejren i Mazar-e Sharif, hvortil vraget også næste dag ankom på en blokvogn.