Amasia 1887 Hammeren
okt. 1887 Puttgarden på Rygen[redigér | rediger kildetekst]
Amasia af Riga |
-1887 |
110 rt. |
♥ 6+2 |
Den livlandske skonnert Amasia med skipper Osoling/Boling var i oktober 1887 på vej fra Warnemünde ved Rostock til hjemstedet Riga i ballast, da den grundstødte ved Puttgarden på Rygen.
Efter bjærgningsdamperen Rügen forgæves havde forsøgt at tage skibet af grunden kom det alligevel flot ved egen hjælp.
- Russisk Skib „Amasia“, der var paa Grund ved Puttgarden paa Fehmern, er kommen flot ved egen Hjælp, efter at Bjærgningsdamperen Rügen forgæves have arbeidet paa at tage det af Grund - Bornholms Avis 29. okt. 1887
30. okt. 1887 Hammeren ved Salomons Kapel[redigér | rediger kildetekst]
På den videre rejse blev skibet læk, så der 30. oktober 1887 om formiddagen antoges 2 mænd fra fiskerlejet Vang på Bornholms vestkyst til hjælp ved pumperne, men under stormen kappedes begge master inden skibet samme aften indstrandede på Hammeren, vistnok nær Salomons Kapel.
De 2 bornholmere og den 6 mand besætning kom ved egen hjælp i land på klipperne inden redningsvæsenets ankomst.
Der afholdtes auktion 29. februar ved kapellet på Hammeren og i Allinge over bjærgede genstande fra vraget.