Oak 1864 Tolstrup
16. aug. 1864 Oak[redigér | rediger kildetekst]
Oak af Whitby |
Whitby |
1848-1864 (16) |
170 rt. 2 m. |
Lloyd's Register |
♥ 7 |
Den engelske brig Oak med skipper Edward Lohtian var på vej fra Newcastle til Kronstadt lastet med stenkul, da den 16. august 1864 kl. 23 strandede ved Tolstrup og satte sig fast på mellemste revle.
Forliset opdagedes først næste morgen af kystboerne, som foretog flere mislykkede redningsforsøg i en fladbundet båd inden redningsbåden fra Tornby ankom.
Redningsbåden gjorde også 3 mislykkede forsøg indtil kl. 14, da båden fra Kandestederne også dukkede op. De sejlede ud omtrent samtidig og båden fra Tornby fik da endelig forbindelse til skibet og halede den 7 mand besætning ombord efter de én for én var sprunget i vandet. De havde holdt sig i masterne fra kl. 23 til 16 og var meget forkomne.
- I Tirsdags Aftes, omtr. Kl. 11, indstrandede paa Uggerby Strand Briggen „Oak“ af Whitby, E. Lothian, paa Reise fra Newcastle til Kronstadt med Steenkul - Aalborg Stiftstidende 20. aug. 1864
- Den 17de Aug. opdagedes om Morgenen tidlig, at et Brigskib var strandet paa Tolstrup Strand i Uggerby Sogn og viste det sig senere, at det alt var stødt om Aftenen Kl. 11, saa det var mærkeligt, at Strandfogderne, som i paalands Storm skulle vogte Stranden, ikke havde opdaget det før, ... - Fædrelandet 27. aug. 1864