Rachel 1849 Køge Bugt
8. okt. 1849 Nyord eller Ulvshale[redigér | rediger kildetekst]
Rachel af Whitby |
-1849 |
2 mast |
Skibsvrag |
❤ |
Ved storm af sydøst 8. oktober 1849 indstrandede 4 skibe på grundene ved Nyord og Ulvshale nord for Møn, deriblandt den engelske skonnert/brig Rachel som med skipper Robert Hill var på vej fra Danzig til Leith lastet med hvede og ærter.
- 4) Skonnert „Rachel“, Kapt. Robert Hill af Whitby, ladet med Hvede og Ærter, kommende fra Danzig og bestemt til Leith - Berlingske Tidende 13. okt. 1849
19.-20. okt. 1849 Køge Bugt[redigér | rediger kildetekst]
Efter losning af det meste af lasten kom skibet flot, men på vej til Helsingør med 8 bjærgere fra Møn ombord udbrød der 19. oktober ved 22-tiden brand i kahytten, så skibet måtte forlades i Køge Bugt 2 mil syd for Dragør af den engelske besætning i storbåden og bjærgere i jollen, der indkom til Kalveboderne..
Skibet brændte hele natten og begyndte med heftige blå flammer, så der antagelig var spiritus i brand.
Der afholdtes 29. oktober strandauktion i det ny lodshus på Hvidovre mark over ca. 80 tønder havareret sæd, dels hvede og ærter, 2 tylt brædder og 45 måtter indbjærget fra det brændte skib.