Danmark 1911 Goodwin Sands

Version fra 24. dec. 2023, 14:54 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "* [http://www2.statsbiblioteket.dk/" to "* [//www2.statsbiblioteket.dk/")
Spring til navigation Spring til søgning

31. jan. 1911 Danmark[redigér | rediger kildetekst]

Thurø-bramsejlsskonnerten Danmark med skipper C. Huusfeldt afsejlede 22. januar 1911 fra Køge lastet med 334 ton hvede bestemt for Fécamp i Normandiet og nærmede sig natten til 31. januar 1911 Doverstrædet under østsydøstlig kuling.

Styrmanden observerede mod nordvest kl. 5 North Foreland-fyret på Kents nordøstspids og senere et par andre fyr, bla. South Foreland-fyret, som han fejlagtigt antog for at være Sandettie Bank-fyrskibet.

Kl. 7.30 stødte skibet på Goodwin Sands og straks efter kom den nyligt ben-opererede skipper på dækket. Sejlede bjærgedes, men da skibet huggede hård og søen brød over måtte den 7 mand besætning søge tilflugt i rigningen.

Ved 9-tiden optoges besætningen af bugserdamperen Ald og redningsbåden Charles and Susanne Stephens fra Ramsgate og landsattes i Deal.

Skibet sloges til vrag. Der blev ikke rejst tiltale mod styrmanden for pligtforsømmelse.