Saint Cast 1871 Sandvig
1. okt. 1871 Saint Cast[redigér | rediger kildetekst]
Saint Cast af Saint-Malo |
-1871 |
2 mast |
✝ 1 ♥ 8 |
Den franske brig Saint Cast var på vej fra Gävle til hjemstedet Saint-Malo i Normandiet lastet med brædder og planker, da den i østenstorm 1. oktober 1871 ved 5-tiden grundstødte nedenfor møllebakken Korsbjerg ved Sandvig på Nordbornholm og løb straks fuld af vand og kastede sig på siden kun nogle få meter fra de nærmeste klipper.
Styrmanden firede sig ved et tov ned i brændingen og fik ved svømning og hjælp fra land fodfæste, hvorefter 7 andre ved en bøje og en trosse kom i land én for én.
Den 37-årige skipper Le Gaubé sås straks efter grundstødningen at springe ned i kahytten, sandsynligvis for at bjærge værdisager og papirer, hvor han enten druknede eller dræbtes af en omstyrtet genstand.
I løbet af dagen søndersloges skibet fuldstændig og skipperens lig sås længe omtumle i brændingen inden man næste formiddag fik ham i land. Liget bragtes til rådstuen i Sandvig og begravedes 5. oktober under almindelig deltagelse.
Allinge-Sandvig kirkebog & avisartikler
- I Søndags Morges Kl. 5 indstrandede i bugten mellem Allinge og Sandvig den franske Brig „Sanct Cust“ af Sanct Malo, ført af Kapt. Le Gauh, kommende fra Finland med Trælast og bestemt til Frankrige - Bornholms Tidende tirsdag d. 3. okt. 1871
- Under det orkanagtige Uveir Natten til den 1ste ds. indstrandede, om Morgenen Kl. 5, strax Syd for Sandvig den franske Brig „Sanct Cast“ af Sanct Malo, ført af Kapt. Le Gaube kommende fra Gefle og bestemt til Frankrig med en Ladning Planker - Dagens Nyheder 5. okt. 1871
- I Morges Kl. 4½ saas en Brig i stærk østlig Storm helt inde i Sandvig-Bugten - Bornholms Tidende 5. okt. 1871
- I Mandags Formiddag lykkedes det endelig at finde Liget af Kaptajnen fra den i Sandvig-Bugten indstrandede franske Brig „St. Cust“ - Bornholms Tidende 10. okt. 1871