Gefle 1884 Haurvig

Version fra 25. dec. 2023, 05:45 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "* [https://www2.statsbiblioteket.dk/" to "* [//www2.statsbiblioteket.dk/")
Spring til navigation Spring til søgning

16. okt. 1884 Gefle[redigér | rediger kildetekst]

Den skånske bark Gefle var på vej fra Rouen til Riga lastet med 1500 flasker champagne, 4 fustager rødvin og som ballast en del tønder med okker, da den under stormen 16. oktober 1884 kl. 2 strandede ¾ mil syd for Haurvig redningsstation, som underrettedes kl. 5.

Skibet stod helt oppe i havstokken med bredsiden mod land. Da stormasten kappedes faldt den ind mod stranden og derved bjærgede den vistnok 11 mand besætning sig i land.

Den syge skipper Jacobsen kom levende i land, men døde kort efter af hjerteslag og en matros brækkede benet.

3-4 mand af mandskabet fandt vej op gennem klitterne og hen til en gård, hvor der skinnede lys gennem staldvinduerne og konen var igang med morgenmalkningen.

Besætningen kom pga. kolera-udbrud i Frankrig 14 dage i karantæne.

Der afholdtes strandauktion 8. november over bjærget inventar, 500 fustager okker og skibsvraget og 5. december holdtes vinauktion på Hotel Ringkjøbing.