Schwan 1885 Peter Meyers Sand

Version fra 6. okt. 2023, 14:57 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "mitf=../fanos-historie/strandinger-og-redningsvaesen-pa-fano/strandinger/" to "mitf=strandinger/")
Spring til navigation Spring til søgning

6. okt. 1885 Schwan[redigér | rediger kildetekst]

Lybækker-briggen Der Schwan med skipper Meggersee var på vej fra Riga til Leer i Østfrisland lastet med bjælker og spir, da den i stormfuldt vejr vistnok blev læk og drev rundt på lasten i 3 dage, indtil den 6. oktober 1885 kl. 17 strandede nord for Knudedyb.

Straks da skibet stod fast i brændingen gemte besætningen sig i ruffet (dækshuset), bortset fra kokken, der sad i en af bådene og som flød bort uden årer, da skibet brækkede i stykker og masterne faldt kl. 19.

De 7 øvrige drev siddende ovenpå på rester af agterdækket eller ruffet ind til Peter Meyers Sand og vandrede rundt der om natten, indtil de kl. 6 om morgenen ved ebbe opdagedes af redningsbåden fra Rindby, som siden kl. 2 om natten havde stået klar i Sønderho, hvortil de så indhentedes. I løbet af dagen opdagedes også båden med kokken inddrevet i engene øst for Fanø, hvorfra han også hentedes ind.

Der afholdtes strandauktion 2. november 1885 i Nordby og Sønderho over ladningen og skibsvraget som det henstod i havstokken, samt det bjærgede inventar.