Axel Carl/VT-538 18. aug. 1941 Leningrad
VT-538 (Axel Carl) 18. aug. 1941 Leningrad[redigér | rediger kildetekst]
Axel Carl VT-538 |
OZFW |
Helsingør № 261 |
1940-1941 (1) |
2170 brt. 1 d. 2 m. |
Billedarkiv |
DigitaltMuseum |
JMarcussen |
Muinas |
Ships Nostalgia |
Warsailors |
Skibsvrag |
Museet for Søfart |
✝ (8) ♥ (21) |
D/S Heimdal-dampskibet Axel Carl var fra Hamborg via Kielerkanalen og Rønne ankommet til Leningrad lastet med stykgods, deriblandt traktorer, da det under operation Barbarossa (indledt 22. juni 1941) beslaglagdes af Sovjetunionen og 9. juli indlemmedes i den baltiske rødbannerflåde under navnet VT-538.
At Axel Carl skal være minesprængt i den Finske Bugt 7. august 1941, hvorved 8 af besætningen omkom, er næppe rigtigt, da andre kilder hævder at skibet 18. august 1941 sænkedes af bomber under et tysk flyangreb, mens det lå i Leningrads havn.
Den 21 mand besætning reddedes og sendtes via Konstantinpaladset i Strelna til Oranki-klosteret syd for Novgorod, til Aqtöbe/Aktjubinsk og Karaganda i Kasakhstan, til Tasjkent i Usbekistan, til Türkmenbaşy/Krasnovodsk i Turkmenistan, til Baku i Aserbajdsjan og sejledes over det Kaspiske Hav til Bandar-e Anzali/Pahlavi i Iran og frigaves i Teheran efter 18 måneder.
Derimod Under den sovjetiske evakuering af Tallinn
- S/S „Axel Carls“ besætning 1941-45, af Edmund Bonnano Petersen
- http://pov.international/besaetningen-pa-axel-carls-mareridt
VT-537? 18. aug. 1941 Finske Bugt? ===
VT-537? |
-1941 |
Wrecksite |
Skabelon:Gps |
✝ (300) ♥ ? |
Ifølge estiske oplysninger var skibet på vej fra Leningrad til Tallinn, da det samme dato gik tabt i den Finske Bugt på østsiden af minespærringen ud for Juminda-halvøen 9 sømil vest for øen Stenskär/Vaindloo (ca. ud for grænsen mellem Estland og Virland), hvorved omkring 300 personer omkom. Vraget ligger på mudret bund i 75 meter dybde med oprejst køl.
Der kan dog være en forveksling med den meget mindre VT-537 (Ergonautis), der under den sovjetiske evakuering af Tallinn 28. eller 29. august minesprængtes, med over 300 omkomne.
Ifølge anden oplysning minesprængtes Axel Carl i den Finske Bugt 7. august 1941, hvorved 8 af besætningen omkom.