VN.238 Emanuel 6. maj 1941 Mykines

Spring til navigation Spring til søgning

6. maj 1941 Emanuel[redigér | rediger kildetekst]

Den 3-mastede motorskonnert Emanuel byggedes 1931 i Frederikssund af eg, bøg og fyr og kom senest 1933 til Streymoy, hvor den først var i Kvívík og året efter i Vestmanna.

Skibet var på vej fra Island til Storbritannien lastet med fisk og befandt sig 20 sømil nordvest for Mykines, da den 6. maj 1941 ved 11-tiden agterude observerede den uddykkede tyske ubåd U 556, som begyndte at beskyde skibet.

Motoren blev straks standset og mandskabet purret ud. Kort efter blev stormasten skudt ned, den ene redningsbåd ramt, og ild slog op gennem dækket, hvorefter beskydningen hørte op. Af den 7-8 mand besætning savnedes 3, heriblandt skibsfører Chr. Emil Joensen, og 2 var blevet såret.

I den anden redningsbåd, som ikke var alvorligt beskadiget, roede en mand bort fra skibet og de øvrige kom i den og de optoges 6-7 timer senere af et forbipasserende skib.

Der var 10. maj søforklaring i Thorshavn.

Skabelon:U

U 556[redigér | rediger kildetekst]

Som kaptajn for U 14 havde Herbert Wohlfarth tidligere sænket de neutrale danske skibe Rhône og Sleipner, inden han overtog U 137 og 6. februar 1941 U 556, på hvis 1. fjendefart Emanuel sænkedes og han tildeltes Jernkorsets Ridderkors, inden han på hjemvejen assisterede det trængte slagskib Bismarck.

Ubåden afsejlede 19. juni 1941 fra Lorient på sin 2. fjendefart og befandt sig 27. juni i Nordatlanten sydvest for Island for at angribe konvojen HX 133, men kom i en 7 timer lang kamp med den britiske korvet Nasturtium, som angreb med dybdebomber. Til sidst måtte ubåden beskadiget uddykke og omringedes af korvetterne Nasturtium, Celandine og Gladiolus med beskydning. Imens hovedparten af besætningen reddede sig ud, sikrede en officer sig, at ubåden sank, for ikke at komme i fjendens hænder, men han og 4 andre omkom. De overlevende kom i langvarigt krigsfangenskab i England og Canada indtil 1946.