Fiskerbåd 1863 Katholm Skov

Spring til navigation Spring til søgning

17. sep. 1863 Kattegat ud for Katholm syd for Grenå[redigér | rediger kildetekst]

En kvase fra Grenå havn var sejlet ca. 10 km sydpå for at trække garn ud for Katholm skov, da den 17. september 1863 kl. 16 kuldsejlede i en byge.

Af de 3 ombordværende havde skipper Christen Rasmussen og hans 28-årige bornholmskfødte svigersøn Eskild Pedersen klamret sig fast til båden, men omkom efter nogen tid i bølgerne, hvorimod kvaseskipper Knudsen havde været heldig at holde sig oppe på kølen og frelstes kl. 20 ved tililende hjælp fra en til ankers liggende skonnert.

Liget af Rasmussen begravedes 26. september i Grenå og Pedersen inddrev 17. oktober ved Strandby i temmelig opløst tilstand, men genkendtes af sin bror, der tilfældigt opholdte sig i Frederikshavn og begravedes der dagen efter.

Grenå kirkebog & Frederikshavn kirkebog & avisartikler