Aladdin 1851 Ildlandet

Version fra 8. aug. 2021, 19:28 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (1 version importeret)
Spring til navigation Spring til søgning

17. sep. 1851 Aladdin[redigér | rediger kildetekst]

Barken Aladdin med skipper W. Møller afsejlede 1. juli 1851 fra Antwerpen med stykgods bestemt for Valparaíso i Chile og fik 16. september landkending af højlandet ved Cape San PabloIldlandet, da den hidtidige vestlige vind ud på aftenen blev til storm fra nord med sne, regn og mørke.

Planen var at gå øst og syd om Isla de los Estados (Staten Island/Staten-øen) ud for østspidsen af Ildlandet, men lidt efter midnat, da man om en time troede sig fuldstændig klar af landet, mærkedes et stød og staks efter tørnede skibet og stod fast. Inden længe lagde skibet sig noget om på styrbord side og agterenden søndersloges og fyldtes med vand.

Den 12 mand besætning søgte derpå tilflugt på forenden af skibet, som stod højere oppe på klipperne. Masterne kappedes og stormaster lagdes sig tværs over dækket agter for storbåden, der modsat jollen og sluppen ikke var splintret. Hen på eftermiddagen lagde uvejret sig noget, så storbåden frigjordes og pressedes af den skvulpende stormast flot, hvorpå hele mandskabet sprang i den og uden årer reddede sig i land på en nærved liggende flad lille ø, som var den yderste af 3 af Nytårsøerne nordøst for Isla de los Estados.

På øen byggede de skibbrudne en hytte af skibets vragtømmer og levede til dels af pingvinkød og æg. I et mislykket forsøg på at tilkalde opmærksomhed af et forbisejlende skib gik der ild i hele øens siv- og tørvebund og brændte i 3 dage.

I storbåden var mandskabet flere gange inde på den ubeboede Staten-ø og endelig den 18. oktober kastede den lille amerikanske skonnert John Davidson anker ud for øen, hvortil de skibbrudne hastede ind. Det viste sig, at 7 engelske missionærer, som en tid havde opholdt sig i Ildlandet, via La Plata havde sendt bud om at blive afhentet og til det hvervedes den stedkendte amerikanske skipper Smily.

Da der ikke var for god plads ombord fik kun skipper Møller lov at komme med ind at hente missionærerne, mens resten af mandskabet blev på Nytårsøerne. Amerikanerne fandt missionærernes boplads og dæksbåd, som var udplyndrede og den ene missionærs lig fandtes under en sanddynge ved stranden og den anden lå med gennemskåret strube i selve båden. Af de øvrige var der intet spor.

Tilbagevendt 26. oktober til Nytårsøerne blev alle 12 skibbrudne taget med til Søbjørnebugten på Patagoniens kyst, hvorfra de med forskellige skibe vendte hjem til Europa.