Grønland-forlis
Liste over skibsforlis ved Grønland[redigér | rediger kildetekst]
juli 1723 Printz Friderich[redigér | rediger kildetekst]
| Printz Friderich |
| 2 mast |
| J Marcussen |
| ☹☹ |
Snauen Printz Friderich med kaptajn Selgen Dahl afgik 13. juni 1723 fra Bergen sammen med Fridericus Quartus mod Grønland.
Som beskrevet af Hans Egede borteblev skibet efter det i stormvejr den 22. juli 1723 ved Staten Huch (Kap Farvel) kom skipper Berenth Hansen på det andet skib af sigte og ej mere af dem blev set, hvorved altså alle omkom.
1769[redigér | rediger kildetekst]
Der var ulykker med hjemvendende (tyske) grønlandsskibe 1744, 1767, 1771 og muligvis 1769.
1777 Hvalfangerskibe[redigér | rediger kildetekst]
I 1777 knustes 13 skibe af isen omkring Grønland og over 200 søfolk omkom, heraf 20 fra Rømø. Navnene på 8 af skibene kendes.
ca. 2. marts 1779 Anholt[redigér | rediger kildetekst]
Under storm vistnok natten til 2. marts 1779 stødte 4 grønlandsfarere på Anholt rev og de 3 kom straks af uden skade, men den 4. løb straks fuld af vand og sank.
Hele den 36 mand besætning blev med største livsfare og uden at bjærge det ringeste, reddet udi 5 chalupper om bord på et af de andre skibe og ankom til Helsingør.
De var på vej til Grønland og måtte vende om pga. kontrær vind.
- Udi samme Storm havde 4 Grønlandsfahrer den Maleur om Natten at støde an paa Anholts Rif, de 3 vare saa lykkelige, strax igien at komme uden Skade af Grund, men det 4de sank strax, fuld af Vand - Kiøbenhavnske Tidender 5. marts 1779
- Det berettes, at det Snovskib, som paa Anholt forulykkedes, er derfra afdrevet og blevet bierget under Svenske Ballen bag Kullen af Dykkeriet, samt indbragt til Torekow - Kiøbenhavnske Tidender 15. marts 1779
- Det berettes, at det Snovskib fra Kiøbenhavn til Grønland destineret, som sidst paa Anholt er forulykket, er derfra igien afdrevet, og af det svenske Dykkerie bierget og indbragt ved Torekow bag Kullen - Kiøbenhavns Efterretninger 16. marts 1779
13. aug. 1782 Omenak[redigér | rediger kildetekst]
| Omenak af Kbh. |
| P. Appleby, Kbh. |
| 1777-1782 (5) |
| 72 læst 2 m. |
| (fyrpenge) |
| JMarcussen |
| Grønlandsfart |
| Skabelon:Gps |
Snauen Omenak var bygget 1777-78 af bygmester Henrik Gerner på P. Applebys værft på Christianshavn.
Skibet brændte 13. august 1782 i nærheden af Paamiut/Frederikshåb i Sydvestgrønland, hvor det lykkedes kaptajn Harcke Nickelsen at bjærge en stor del af skibets inventar.
27. okt. 1783 Nye Sukkertoppen[redigér | rediger kildetekst]
| Nye Sukkertoppen af Kbh. |
| (1779)-1789 |
| 145 kommercelæst |
| (fyrpenge) |
| JMarcussen |
| Grønlandsfart |
| Skabelon:Gps |
Skibet Nye Sukkertoppen, som muligvis var en snau bygget i 1779 til KGH, betalte med skipper Boy Didrichsen 2. august 1783 fyrpenge og afsejlede fra hjemstedet København til Grønland med cargaison og provision for at drive hvalfangst, men det forliste 27. oktober samme år på nogle små øer ved Napasoq omkring 50 km syd for Maniitsoq/Sukkertoppen.
1785 Anna Beate[redigér | rediger kildetekst]
| Anna Beate af Kbh. |
| Wolgast |
| (1779)-1785 |
| 35 læst 2 m. |
| J Marcussen |
| Grønlandsfart |
Den forpommerske galease Anna Beate købtes 1779 af agent Hviid i København.
Skibet chartredes 1785 af KGH for rejse til Grønland, men forliste samme år på hjemrejsen fra Grønland.
oktober 1786 St. Peder[redigér | rediger kildetekst]
| St. Peder af Kbh. |
| (1761)-1786 |
| 3 mast |
| JMarcussen |
| Grønlandsfart |
| Skabelon:Gps |
Hukkerten St. Peder ejedes senest fra 1761 af KGH og var i fart på især Nordgrønland.
Skibet forliste på hjemrejse fra Paamiut/Frederikshåb mellem den 20. og 24. oktober 1786, hvorved skibsføreren Harcke Nickelsen og hans besætning omkom.
Mange af dem var fra St. Nicolai sogn på Før.
14. juni 1790 Giertrud Cathrine[redigér | rediger kildetekst]
| Giertrud Cathrine af Kbh. |
| 69 læst 2 m. |
| (fyrpenge) |
| JMarcussen |
| Grønlandsfart |
| Skabelon:Gps |
Den kravelbyggede brigantine Giertrud Cathrine tilhørende Andreas Bodenhoff afsejlede 21. april 1790 fra hjemstedet København med skipper Tønnes Henrichs, styrmand Hans Espesen Brandt og 2. styrmand Jørgen Andreas Birch.
Skibet ankom 10. juni til Nuuk/Godthåb.
På den videre rejse nordpå til Ilimanaq/Claushavn i Diskobugten forliste skibet natten mellem 13. og 14. juni mod et isbjerg og strandede på et skær ved Grønne Eiland i Diskobugten, hvor vraget blev plyndret.
19. sep. 1790 Nepisene[redigér | rediger kildetekst]
| Nepisene af Kbh. |
| P. Appleby, Kbh. |
| 1779-1790 (11) |
| 77.5 læst 2 m. |
| JMarcussen |
| Grønlandsfart |
| Skabelon:Gps |
| ❤ |
En snau bygget af skibsbygmester Jørgen Hansen Koch på P. Applebys værft på Christianshavn til KGH opkaldtes efter hvalfangerstationen Nepisene på Nipisat Ø nord for Sisimiut/Holsteinsborg.
Vistnok med skipper Riewert Jappen og styrmand Dirk Claasen forliste skibet natten mellem 18. og 19. september 1790 i Diskobugten, hvor alle overlevede.
Det er vistnok tale om samme skib, som skal være forlist ved Igdlutsiak syd for Appat/Ritenbenks Kangek (på Alluttoq-øen/Arveprinsens Ejland).
2. nov. 1794 Dorothea[redigér | rediger kildetekst]
| Dorothea |
| (1792)-1794 |
| 56.5 kommercelæst |
| J Marcussen |
| Grønlandsfart |
Hukkerten Dorothea med skipper Rivert Boysen og styrmand Jan Roluft forliste 2. november 1794 på et blindt skær i Spækhusbugten ved Godthåb.
29. juli 1799 Tre Brødre[redigér | rediger kildetekst]
| Tre Brødre |
| 347 brt. 3 m. |
| JMarcussen |
| Grønlandsfart |
| ❤ |
Galioten De Tre Brødre var 1782 indkøbt i Holland af Andreas Bodenhoff og fra 1795 beskæftiget i Grønlandstrafikken inden den i 1796/97 solgtes af Bodenhoff juniors enke til KGH.
Skibet med kaptajn Lauritz Mathiesen forliste 29. juli 1799 ud for Paamiut/Frederikshåb i Sydvestgrønland, da det for tidligt søgte mod land og blev skruet ned i isen. Besætningen reddedes, men hele ladningen gik tabt.
Skibet skulle have været til Maniitsoq/Sukkertoppen, Sisimiut/Holsteinsborg og Qerrortusoq/Kerrortussok på den sidste tur.
1799 Jonge Wilhelm[redigér | rediger kildetekst]
| Jonge Wilhelm |
| 76.5 kommercelæst |
| J Marcussen |
| Grønlandsfart |
Galioten De Jonge Wilhelm med skipper N. Brand forsvandt på hjemrejsen fra Grønland i 1799.
21. okt. 1800 Maria Lovisa[redigér | rediger kildetekst]
| Maria Lovisa |
| C.L. Drewsen, Kbh. |
| 113.5 læst 3 m. |
| (fyrpenge) |
| JMarcussen |
| Grønlandsfart |
| Skabelon:Gps |
Fregatten Maria Lovisa med skipper Nis Bunde Nissen betalte 14. juni 1800 fyrpenge på vej fra hjemstedet København med cargaison og provision bestemt for Qasigiannguit/Christianshåb og Ilulissat/Jakobshavn i Diskobugten, men den langvarige oprejse var præget af modvind og skørbug, som hhv. 19. og 21. september kostede 2. styrmand Lars Mortensen og skipper Nissen livet.
Eftersom mandskabet var for syge til at sætte sejlene kastede 1. styrmand Boj Theisen 12. oktober anker i Grædefjorden nord for Qeqertarsuatsiaat/Fiskenæsset eller muligvis den nordligere Ameralikfjord lige syd for Godthåb og satte en robåd i vandet for at finde Godthåb, men det mislykkedes i første omgang.
Under senere eftersøgning fandt man nogle grønlændere sydpå til at vise vej, men da man lettede anker trak en storm op den 21. oktober drev skibet på land og forliste, da man ikke kunne få sværankeret i brug.
De overlevende blev reddet og ladningen optaget af et andet skib.
- Fra de gamle grønlandsfareres tid, af Johannes Balle (1954)
2. nov. 1801 Mercurius[redigér | rediger kildetekst]
| Mercurius |
| Finland |
| 1793-1802- |
| 2 mast |
| Fyrpenge |
| JMarcussen |
Den finsk-byggede brig Mercurius chartredes i 1801 af KGH og kaptajn Lars Nielsen Birch betalte 22. juni 1801 fyrpenge på vej fra København til Grønland med cargaison og provision, men led på udrejsen havari, så der ved ankomsten til Qeqertarsuaq/Godhavn på Disko-øen begæredes søforhør, der 5. september 1801 afholdtes overfor inspektør Peter Motzfeldt.
På hjemrejsen havde skibet igen havari i søen og indkom derfor 2. november til Bergen i så slet tilstand, at lasten måtte omlades til 2 mindre skibe for resten af rejsen til København.
Mercurius solgtes 1802 i slet tilstand i Bergen.
Under Englandskrigene ernærede Lars Nielsen Birch sig som kaperkaptajn og afholdte 12. december 1807 priseauktion på Christiansø for 3 skibe, bl.a. Aurora, som han selv købte billigt.
- http://gornitzka.net/webtrees/individual.php?pid=I222
- Pirater og Patrioter - De bornholmske kapere 1807-1814, af Niels Erik Sonne (2010). ISBN 9788787021876
- Krigen ved verdens ende, af Rasmus Voss (2017). ISBN 9788711465257
12. okt. 1805 Henrik Gerner[redigér | rediger kildetekst]
| Henrik Gerner |
| 1 mast |
| J Marcussen |
| Grønlandsfart |
En yacht opkaldt efter skibskonstruktør Henrik Gerner var stationeret i Godthåb, men forliste 12. oktober 1805.
31. juli 1819 Martinette Schultz[redigér | rediger kildetekst]
| Martinette Schultz |
| 1 mast |
| J Marcussen |
| Grønlandsfart |
| ❤ |
Yachten Martinette Schultz var stationeret ved Ritenbenk (Saqqaq) nord for Ilulissat/Jakobshavn, men forliste på en kulrejse mod et isfjeld 31. juli 1819, hvor alle reddedes.
23. sep. 1819 Neptunus[redigér | rediger kildetekst]
| Neptunus |
| J Marcussen |
| ✝ 2 |
Jagten var hjemmehørende i Nye Sukkertoppen og var på vej retur fra Napasoq, da den i storm 23. september 1819 strandede på nogle skær og forliste, hvorved 2 grønlandske passagerer omkom.
31. maj 1838 Frederikke og Maria[redigér | rediger kildetekst]
| Frederikke og Maria |
| J Marcussen |
| Grønlandsfart |
| ♥ 8 |
Skonnerten var 1. maj 1838 sejlet fra København, men stødte 31. maj på en isskosse og sank ved Nunarsuit i Sydgrønland.
Den 8 mand besætning ankom 4. juni med egen redningsbåd til Fiskenæsset.
30. okt. 1846 Stærkodder[redigér | rediger kildetekst]
| Stærkodder |
| J Marcussen |
Jagten var stationeret ved Ritenbenk (Saqqaq) nord for Ilulissat/Jakobshavn og var på togt mod Nugssuak (Nuussuaq?), da den under en storm natten mellem 29. og 30. oktober 1846 havde søgt ankerplads ved Atanekerdluk, men drev i land og forliste, hvor alle overlevede.
marts 1856 Titus[redigér | rediger kildetekst]
| Titus af Kbh. |
| Lybæk |
| 1800-1856 (56) |
| 101 læst 1 d. 2 m. |
| (fyrpenge) |
| JMarcussen |
Briggen Titus med skipper F.W. Friederichsen (fra Føhr) var udsat for 2 storme, den ene af orkanagtig styrke og havarerede i marts 1856 i isen inden den 3. oktober 1856 kom ind til Paamiut/Frederikshåb som delvist vrag. [1]
Ifølge anden oplysning skal den 11. august 1856 være sejlet fra København bestemt for Egedesminde, men det er nok en forveksling med skipper J. Fredrichsen, som 3. august betalte fyrpenge på vej til Grønland for et mindre skib.
6. okt. 1857 Anna Møller[redigér | rediger kildetekst]
| Anna Møller |
| (1848)-1857 |
| 28 læst 1 m. |
| J Marcussen |
| Grønlandsfart |
Yachten var stationeret i Sisimiut/Holsteinsborg og forliste den 6. oktober 1857 i Grønland.
1895 Ceres[redigér | rediger kildetekst]
| Ceres |
| Troense |
| 1867-1895- |
| 300 brt. |
| Grønlandsfart |
Skibet Ceres solgtes 1878 til Grønlandske Handel.
Vistnok med skipper Frederiksen gik skibet i 1895 på et skær i Qaqortoq/Julianehåb og fik under faldende vande svær slagside så lasten forskubbede sig og da vandet steg og samtidig trængte ind i skibet lagde det sig om på siden og kæntrede.
Skibet måtte derfor overvintre i Julianehåb, men blev repareret og gjorde i alt 78 rejser på Grønland indtil 1926.
1903 Vega[redigér | rediger kildetekst]
| Vega |
| Bremerhaven/Karlskrona |
| 1872-1903 (31) |
| 60 hk. 3 m. |
Skruebarken Vega var oprindelig et tysk hvalfangerskib, som svenskeren Adolf Erik Nordenskiöld lod ombygge til Vega-ekspeditionen 1878-1880, hvor Nordøstpassagen opdagedes. Skibets kaptajn var Louis Palander. Desuden deltog den mindre dampbåd Lena, som drejede af op ad Lena-floden til Jakutsk.
Senere benyttedes skibet igen til hvalfangst indtil det i 1903 sank i Melville Bugten i Nordgrønland, syd for Thule.
- http://photopolis.dundeecity.gov.uk/wc0919.htm
- http://web.archive.org/web/20070718222731/http://grm.se/nordost/hemexp
- http://web.archive.org/web/20100325145147/http://kirjasto.sci.fi/aenord.htm
1923 Lucinde[redigér | rediger kildetekst]
| Lucinde af Kbh. |
| Holbæk |
| 1842-1923 (81) |
| Grønlandsfart |
Briggen Lucinde købtes 1846 af KGH og gjorde 60 rejser til Grønland indtil 1902.
Vistnok fra 1906 anvendtes skibet som kulhulk i Aasiaat/Egedesminde, hvor det i 1923 sank i havnen og derefter blev ophugget.
26. aug. 1934 Sigrid[redigér | rediger kildetekst]
| VA.243 Sigrid |
    KCJG |
| Roeis, Antwerpen |
| 1907-1934 (27) |
| 83 brt. 47 hk. 2 m. |
| Skabelon:Gps |
| ❤ |
Skonnerten Sigrid fra Sandavágur på øen Vágar var på fiskeri ved Grønlands vestkyst og pejlede den 26. august 1934 kl. 10.30 Båkeøen syd for Ivigssuartût i omtrent sydøstlig retning, for at komme videre samme retning mod Færingehavn.
Kl. 11.45 blev det tåge, hvorfor motoren sattes på halv kraft og der blev afgivet tågesignal, men kl. 12.20 stødte skibet mod et undervandsskær og blev stående. Besætningen gik i bådene og kl. ca. 12.35 splintredes kølen, hvorefter skibet sank.
Kl. ca. 16.30 nåede besætningen land ved Buxefjordens sydlige side.
Der var 27. august og 19. september 1934 søforklaring i hhv. Færingehavn og Thorshavn. Ministeriet konkluderede, at der ikke var holdt tilstrækkelig udkig, mens der sejledes mellem skærene i tågen.
1957 Polarbjørn[redigér | rediger kildetekst]
Den norske sælskude Polarbjørn forliste i pakisen nord for Bontekoe Ø i Myggebugten i Nordøstgrønland i august-september 1957. [2]
Besætningen reddedes af en amerikansk helikopter fra Mestersvig, som var fragtet dertil i et større transportfly fra Thule.
1. dec. 1991 Ejnar Mikkelsen[redigér | rediger kildetekst]
| Ejnar Mikkelsen |
    OZAP |
| Holbæk |
| 1972-1991 (19) |
| 185 brt. 280 hk. |
| JMarcussen |
| Museet for Søfart |
| ♥ 10 |
Træskibet opkaldt efter grønlandsforskeren Ejnar Mikkelsen blev 1972 bygget som kombineret passager- fragt- og tankskib for fart mellem udstederne på Grønlands østkyst.
Skibet med kaptajn Hans Ignatiussen blev 1. december 1991 skruet ned af storisen ved Ammassalik-fjorden. De 6 besætningsmedlemmer og 4 passagerer reddede sig op på isen i egen flåde og bjærgedes vistnok 9. december af det tyske forskningsskib Frithjof.
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- Skibe i Grønlandsfarten 1721-1971 - mfs.dk [3] [4]
- Officerer i Grønlandsfarten 1721-1971 [5] [6]
- Dansk polarfart 1915-2015 - iceguide.dk [7] [8]
- Rederier & skibe i Grønlandsfarten 1915-2015
- Den Kongelige Grønlandske Handel - KGH - Skibene - jmarcussen.dk
- Grønlands Handel - Det ældste rederi - Den private skibsfart for Grønlands Handel - tidsskriftetgronland.dk
- Dansk Søulykke-statistik 1893-1996 - sbib.dk
- Den Maritime Havarikommision - Søulykkesrapporter efter 1997 - dmaib.dk