Halland 15. sep. 1940 Nordsøen ved Scottish Borders

Version fra 9. aug. 2021, 01:45 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (1 version importeret)
Spring til navigation Spring til søgning

15. sep. 1940 Halland[redigér | rediger kildetekst]

Dampskibet Halland fra det Dansk-Franske D/S sejlede i kulfart mellem Storbritannien og Danmark og ankom 8. april 1940 til Methil i Skotland, hvor det beslaglagdes af Ministry of War Transport og overdragedes til rederiet George Gibson & Co. i Leith.

Skibet var lastet med cement og afsejlede 13. september 1940 fra Southend ved London i konvoj FN 279 mod Dundee i Skotland, men blev den 15. september nord for St Abb's Head (ved Firth of Forth) torpederet af et tysk fly, knækkede midt over og sank på ½-1 minut.

Positionen skal have været 8 miles fra Dundee i en 70° retning, hvilket lyder mystisk. Muligvis skete sænkningen i mørke og pga. manglende mørkelægning.

Af de ombordværende 18 besætningsmedlemmer, heraf 11 danskere, 6 nordmænd og 1 englænder, omkom 8 danskere bl.a. kaptajn Hans R. Christensen fra Sorø og letmatros Erik H. Christensen, hvorimod kun 3 danskere overlevede, heriblandt en der hed Andersen, som også overlevede at gå ned med 2 andre skibe.

Lufttorpedoen blev muligvis udkastet af en tysk Heinkel He 115-vandflyver, som dagen efter blev skudt ned i området.

Bog