Monsunen 23. maj 1982 East Falkland

Version fra 7. mar. 2022, 04:59 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "=== 23. maj 1982 Monsunen === {{sk | k=OWHK | bia= | navn=Monsunen | hjem=Stanley | efter=Navisur / Navarino...")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

23. maj 1982 Monsunen[redigér | rediger kildetekst]

Caroliner-motorgaleasen og coasteren Monsunen af Vindeby blev 1964 ombygget til ren motorskib og forlænget.

Skibet solgtes 1972 til Falkland Islands CompanyEast Falkland, men under den argentinske invasion kaldet operation Rosario 2. april 1982 erobredes det af den argentinske flåde.

Briterne slog igen under Falklandskrigen og sænkede for eksempel det argentinske forsyningsskib Isla de los Estados i Falkland Sound 11. maj inden landgang på vestsiden af East Falkland indledtes 21. maj under Operation Sutton (slaget ved San Carlos).

Imens var Monsunen under kommando af løjtnant Jorge Gopcevich Canevari forsynet med 2 MAG-maskingeværer og bevæbning fra det sænkede argentinske forsyningsskib på vej fra Fox BayWest Falkland til Stanley på østsiden af East Falkland lastet med 150 tønder flybrændstof og 250 sække mel, da det 23. maj kl. 4 GMT opdagedes og identificeredes af en Sikorsky Sea King-helikopter sejle i nordgående retning vest for Lively Island, som via radioen beordrede skibet overgive sig.

Da en Westland Lynx-helikopter med et SBS-team 15 minutter efter nærmede sig blev den beskudt fra skibet og måtte trække sig tilbage, men snart efter svarede en Royal Navy-eskadre med fregatterne Yarmouth og Brilliant fra 8 sømil afstand igen med kanonild og nærmede sig hastigt, så Monsunen så sig nødsaget til at landsætte i Seal Cove udenfor eskadrens radar-dækning.

Da den argentinske besætning reddede sig i land ved hjælp af 3 redningsflåder faldt en mand overbord og slog sin ryg alvorligt. Da fjenden om morgenen havde trukket sig tilbage til San Carlos fandt besætningen skibet kommet flot ved hjælp af tidevandet, men skruen kom i uorden, så det ligeledes af argentinerne beslaglagte skib Forrest ankom samme aften og bugserede Monsunen til Darwin, hvor ladningen overførtes til Forrest, der 25. maj ankom til Stanley.

Under slaget ved Goose Green tæt ved Darwin forsvarede Monsunens 2. kommandør O. Vázquez pladsen med en 105 kanon fra hæren, men den 29. måtte det havarerede skib overgive sig til briterne, der 3. juni atter fik det flot.

Skibet solgtes 1992 til Punta Arenas ved Magellanstrædet i Chile og omdøbtes Navisur og omdøbtes af samme ejer igen 2000 Navarino, der endnu var aktivt i 2014.

[[kategori:]]