Aladdin 1919 Mandal

Version fra 30. dec. 2021, 10:45 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (HP flyttede siden Aladdin 1919 Vest-Agder til Aladdin 1919 Mandal uden at efterlade en omdirigering)
Spring til navigation Spring til søgning

24. sep. 1919 Aladdin[redigér | rediger kildetekst]

Skonnerten Aladdin afsejlede 19. september 1919 fra Helsingborg lastet med 47 stander trælast bestemt for West Hartlepool, men stødte under vestlig storm med regnbyger 24. september på grund i Vest-Agder mellem Mandal og Kristiansand.

Den 73-årige skipper F.H. Menné skylledes overbord kort efter grundstødningen, men de øvrige 4 af besætningen klarede sig i skibsbåden og drev rundt i søen i mange timer med vand til livet.

Efter omkring 8 timer døde de 2 af udmattelse og kulde, men efter 14½ timer optoges den overlevende styrmand V.G. Poulsen og matros H.A. Petersen af den svenske damper Harald i nærheden af Oksøy fyr og landsattes senere i København.

Vraget fandtes 25. september af fiskere og bjærgedes ind i Trevika på nordsiden af Udøy syd for Landøy, der er øst for Norges sydligst beboede ø Skjernøy og øst for Mandal, hvor det blev solgt på auktion.