Eastern Star 1893 Sønderho

Version fra 9. aug. 2021, 00:43 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (1 version importeret)
Spring til navigation Spring til søgning

1. marts 1893 Eastern Star[redigér | rediger kildetekst]

Den ældre amerikanske skonnertbrig Eastern Star med kaptajn Richmüller afsejlede 12. december 1892 fra New York lastet med 1227 tønder petroleum bestemt for Gøteborg og havde 19. januar til 14. februar 1893 lagt til i Deal i Kent. I Nordsøen og Skagerrak var der snestorm og vanskelige isforhold, så skibet måtte opgive at søge mod Arendal og Kristiansand. Blandt mange skader kan nævnes en knækket storbom.

Efter kontakt med Horns Rev og Vyl fyrskibe søgtes ind mod Grådyb til Esbjerg, men i stedet strandede skibet 1. marts 1893 ved middagstid på Gallerevle (Galgerevet?) ud for Sønderho. Det lykkedes for de 7 ombordværende i egen båd at komme i land inden redningsbåden fra Sønderho nåede frem.

Der gjordes forgæves forsøg på at trække skibet fri af grunden ved hjælp af lodsbåden Vildanden og i stedet slog det læk og blev i den stærke storm mellem 5. og 6. marts 1893 slået til vrag.

Man nåede forinden at redde sejl, rigning, samt 68 tønder petroleum. Natten til den 9. august drev omkring 400 tønder petroleum ind på Peter Meyers Sand og en del landede på Mandø. Man fik bjærget en del tønder ind til Sønderho. På Rømø indstrandede 220 tønder, heraf en klynge på 200 tønder på Toftum Veststrand, som alle solgtes på auktion af konsul Heimann på Føhr.

Skibet var ikke forsikret, men ladningen var.