Peritia 1924 Østlige Nordsø

Version fra 29. okt. 2024, 14:58 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (HP flyttede siden Peritia 1924 Nordsøen til Peritia 1924 Østlige Nordsø uden at efterlade en omdirigering)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning
Peritia lastet med stykgods

ca. 8. sep. 1924 Peritia[redigér | rediger kildetekst]

Reederei Jens Jost-dampskibet Peritia fra Flensborg var vistnok 1918-1921 beslaglagt af Sovjetunionens flåde under navnet Slovo og blev derefter tilbagegivet til rederiet.

Med kaptajn Albert Kleverhusen afsejlede skibet 5. september 1924 fra Riga med trælast bestemt til Dordrecht og dagen efter var det i telegrafisk forbindelse med Gotland mens det befandt sig i Østersøen 200 sømil fra Riga, men derefter hverken hørtes eller sås noget til skibet, der borteblev efter forventet ankomst 10. september og alle 22 ombordværende omkom.

Den 21.-22. september fandtes 4 lig inddrevet på Jyllands vestkyst, hvor af de 2 ud fra vielsesringe identificeredes som kaptajn Albert Kleverhusen og hustru Frida og begravedes 24. september i Vedersø.

På Søndervig forstrand fandtes ligene af styrmand Eriksen og en ukendt ca. 40-årig mand kun iført beklæder, rimeligvis en fyrbøder. Sidstnævnte begravedes 27. september på Nysogn kirkegård, hvorimod styrmanden førtes til Flensborg ligesom ægteparret, der gravedes op samme dag. Fru Kleverhusens far var dansk skolelærer og rektor i Nystaden.

Søretten i Flensborg konkluderede, at skibet antagelig under en hård storm var forlist ud for Jyllands vestkyst af uopklarede årsager og der kunne ikke tillægges den druknede besætning nogen skyld i ulykken.

En skibsinspektør Petersen fra samme rederi, der var eneste vidne, forklarede sin personlige mening, at damperen under stormen først havde mistet masterne, så dækslast og ræling, hvorpå den ude af stand til at styre hjælpeløs var stødt på Horns Rev, hvor den var slået i 2 dele.

Vedersø kirkebog & Nysogn kirkebog & avisartikler