Thauma 1903 Hordaland

Version fra 31. okt. 2024, 12:17 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

28. feb. 1903 Thauma[redigér | rediger kildetekst]

Skonnertbriggen Thauma ankom 24. januar 1903 fra Island til LerwickShetlandsøerne med store skader og tilbageholdtes af synsmændene og den danske vicekonsul, men med skibsrederens indblanding fik skibet lov at fortsætte til Bergen.

På vej ind til Bergen i februar 1903 overraskedes skipper P.L. Bager/Bagger imidlertid af en brodsø, så han skylledes overbord og druknede, hvorefter styrmand Richard Mortensen overtog styringen.

I Bergen var skibet lastet med 188 skippund (islandske?) klipfisk bestemt for hjemstedet København og 28. februar om eftermiddagen bugseredes det af dampskibet Hvepsen først ud af havnen med havnelods ombord og derefter i 1½ time videre til søs, men ikke helt ud til Marstein fyr, som det var sædvanligt i stille vejr, med resultat, at det af strøm og dønning drev i land ved Viksøy.

Besætningen gik kl. 21.30 i en båd og nogle minutter senere huggede skibet med siden mod klipperne og drev videre, hvorefter besætningen atter gik ombord, men da roret var ødelagt og skibet lå klods op ad broddet ved skærene, gik de i båden igen og søgte ind mod lys ved Viksøy lodsstation.

Det forladte skib drev i pålandsstorm sydpå og observeredes dagen efter ved Narøya med rigningen oven vande, men inden en bjærgningsdamper fra Bergen nåede frem, var det om natten forsvundet og sunket på dybt vand.

Tidsskrift