Neptunus 1882 Thorsminde

Version fra 24. nov. 2024, 07:25 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (new key for Category:Vielsesring: "1882-8-6" using HotCat)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

6. aug. 1882 Neptunus[redigér | rediger kildetekst]

Galeasen Neptunus med skipper Hans Boye Albertsen var på vej fra London til Barth i Forpommern lastet med 2032 sække guano, men havde været læk i 4 dage og besætningen var godt udmattet, da den 6. august 1882 ved 21-tiden strandede lige syd for Thorsminde sluse.

Raketapparatet (fra enten Fjand eller den samme år oprettede raketstation i Thorsminde) benyttedes og forbindelse opnåedes, men efter linen var fastgjort faldt masten og skibet søndersloges.

Af den 6 mand besætning reddede en letmatros sig ved svømning og beboernes hjælp, mens de 5 øvrige druknede. En jungmand, som den overlevende havde set blive skyllet overbord, inddrev 8. august som lig ved Sønder Nissum. Den 17. august fandtes i havstokken ved Fjaltring 2 lig, der begge identificeredes som værende fra besætningen og begravedes 24. august i Marstal. Den ene var skipperen, som identificeredes med sin guldring og et brev.

Skibsvraget og bjærget inventar mm. solgtes 24. august ved ophugningsauktion i Fjand sammen med ophuggede dele af den i december 1880 strandede skonnert Margrethe.

Sønder Nissum kirkebog & Fjaltring kirkebog & Marstal kirkebog & avisartikler