E.78 Ruki 1966 Grådyb

Version fra 24. okt. 2024, 23:05 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "{{gps|" to "{{g|")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

5. august 1966 Kian / Ruki[redigér | rediger kildetekst]

Esbjerg-fiskekutteren Rosa Gertrud omdøbtes 1905 Vestkysten, 1945 York, 1946 A.N. Ebsen, 1950 Dres Kløj, 1957 Kian og 1966 Ruki.

Kutteren Ruki var 4. august 1966 om formiddagen på fiskeri i Nordsøen i stiv kuling øst for Doggerbanke, da motoren blev meget varm og gik i stå. Kølesystem og smøresystem blev efterset og efter nedkøling startedes motoren ved 12-tiden igen, men da den ikke gik regelmæssigt haledes redskaberne ind.

Under indhalingsarbejdet opdagedes, at motorrummet var røgfyldt og der tilsyneladende var udbrudt ild i nærheden af dynamoen. Med egen skumslukker og tilkaldte fiskefartøjers skum- og kulsyreslukkere nedkæmpedes ilden og motorrummet lukkedes derefter tæt.

Ved 19-tiden kom kutteren under bugsering mod Esbjerg, og den 2 mand besætning blev taget ombord på et andet fiskefartøj. Næste morgen ved 6-tiden overtog et redningsskib bugseringen, men ved 18-tiden sank kutteren ca. 1 km øst for en lysbøje i Grådyb.

Der var 10. august 1966 søforklaring og søforhør i Esbjerg.

Vraget er nedsprængt.